LA: Andres løn rager hverken de røde eller dig
Venstrefløjen brokker sig over ulighed og direktørlønninger. Men hvorfor egentlig? Det er jo ikke deres penge. Der er ulighed, og det skal der også være, for vi skal hylde den gode indsats, skriver Ole Birk Olesen (LA).
Lad mig sige det lige ud:
Hvad ejerne af en virksomhed giver af løn til deres ansatte rager ingen andre end ejerne og de ansatte selv. Hvis du synes, at lønnen er for høj, så glæd dig over, at det ikke er dig, der betaler den.
Der er to muligheder: Enten er medarbejderne lønnen værd. Eller også er virksomheden på vej mod at gå ned, fordi den betaler for meget i løn. Begge dele er ejernes egen sag.
Jeg har aldrig hørt om ejere af en virksomhed, som har lyst til at betale medarbejderne en løn, som overstiger, hvad medarbejderne kan tjene til virksomheden. Målet er profit, og den opnås ved at tjene mere hver måned ved at have Hansen ansat, end Hansen skal have i løn.
Nogle medarbejdere får meget højere lønninger end andre – direktøren eksempelvis. Det skyldes, at forskellen på bundlinjen kan være enormt stor, afhængigt af om virksomheden har den rigtige direktør.
Direktører er deres løn værd
Den rigtige direktør forøger overskuddet så meget, at virksomheden er villig til at betale en tilsvarende høj løn for at have direktøren ansat.
Forleden kom det frem, at Lionel Messi tjener 975 millioner kroner om året på at spille fodbold for FC Barcelona. Men alle i fodboldens verden er enige om, at han ikke desto mindre øger indtægterne hos sin arbejdsgiver med endnu mere end 975 millioner kroner om året.
Han er trods alt verdens bedste fodboldspiller, og han får indtægter fra salg af tv-rettigheder, sponsorater og merchandise til at vælte ned i FC Barcelonas kasse.
Sådan er det også med de danske direktører, selvom de sammenlignet med Messi er fattige som kirkerotter. De formodes naturligvis at være deres løn værd, ellers ville ejerne ikke betale den løn.
Man skal blande sig uden om
Socialisten Karl Marx hævdede, at verdens største problem var netop det forhold, at virksomhedsejerne i alle sunde virksomheder har større indtægter end udgifter til deres ansattes lønninger.
"Merværdi" kaldte han det overskud, som kapitalisterne ifølge ham snød arbejderne for. Nutidens socialister går rundt og brokker sig over, at merværdien for virksomhedsejerne er for lille på at have ansat virksomhedens øverste medarbejder, direktøren.
"Ejernes profit på direktørens arbejde burde være større," gjalder kampråbet fra Pelle Dragsted og hans følgere i Enhedslisten. Det er noget mærkeligt noget. Hvorfor blander de sig ikke bare uden om? Det er jo ikke deres penge.
Socialister har ondt bag i
I Karl Marx' tid var socialisme måske en slags analyse af nogle forhold i samfundet. I dag handler socialisters kampråb bare om at have ondt bag i.
Ingen er i dagens Danmark truet af sult og kolde vintre, men nogle lever dog mere luksuriøst end andre. Det skyldes for det meste deres egen indsats, hvilket kan være en hård nød at sluge for andre, som gerne vil bilde sig selv ind, at de er meget bedre og dygtigere mennesker.
Det er de måske endda også. Men ikke til at yde en indsats, som arbejdsgivere vil betale mange penge for.
Lev med det.
Konsulenter: Det offentlige skal droppe vanetænkning i indkøb
EU-lobbyister: Vejen til Bruxelles er pludselig blevet meget kortere
