Borgmesterkandidat i Rødovre: Konkurrenceudsættelse afgør kommunal erhvervsvenlighed

I den seneste opgørelse over erhvervsvenlighed foretaget af Dansk Industri i 2021 ligger Rødovre Kommune nummer 78 – et fald fra nummer 43 året før. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.

Når man ser resultatet, må man indledningsvist gøre sig klart, hvad man kan gøre noget ved, og hvad der er svært at ændre. For Rødovres vedkommende kan man ikke ændre på, at kommunen kun er 12 kvadratkilometer, og at den er fuldt udbygget. Der er ikke ledige erhvervsgrunde. Faktorer som uddannelse og arbejdskraft er meget svære at ændre på kort sigt.

Men der er en række parametre, som kommunen har indflydelse på: Beskatning, samarbejdet med det lokale erhvervsliv, brug af private leverandører samt grønne og bæredygtige udbud.

Dækningsafgift på forretningsejendomme skal droppes

Først og fremmest er det oplagt, at Rødovre helt dropper den såkaldte dækningsafgift på ti promille på forretningsejendomme.

Det har 61 ud af 98 kommuner valgt at gøre, mens 27 kommuner ligger mellem en og ni promille. Kun ti kommuner – heriblandt Rødovre – vælger de maksimale ti promille.

Tilfredsheden hos virksomhederne med samarbejdet med jobcenteret er faldet markant. Det er noget sværere at finde årsagerne til det, men hænger muligvis sammen med evnen til at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Men det er et område, hvor vi som minimum bør kunne komme tilbage på tidligere års placeringer.

Rapporten peger også på, at dialogen mellem virksomheder, politikere og embedsfolk tilsyneladende er blevet dårligere fra 2020 til 2021. Det er meget bekymrende, når man som undertegnede gerne vil have en god dialog med erhvervslivet. Det er lidt sværere at gennemskue, hvorfor dialogen skulle være blevet dårligere på bare ét år.

Flere fyraftensmøder og arrangementer med lokale erhvervsledere kombineret med vores egne spørgeskemaundersøgelser kan måske løfte sløret for, hvad frustrationen skyldes, og hvad vi kan gøre bedre.

Behov for det lokale erhvervslivs ekspertise

På den grønne udvikling halter vi tilsyneladende noget efter andre kommuner. Vi har en del ældre bygninger fra 1950'erne, der trænger til energirenoveringer.

En sådan renovering af kommunale bygninger skal resultere i færre, der kun har energimærke D-G. Efter at have ladet stå til for længe er det en opgave, som kommunalbestyrelsen er gået i gang med.

Men det er et langt sejt træk, da det kræver anlægsudgifter for flere hundrede millioner kroner. For at komme i mål med den opgave får vi brug for det lokale erhvervslivs ekspertise og arbejdskraft.

Det er påfaldende, at Rødovre Kommune ligger dårligt, hvad angår kommunale initiativer, der bidrager til bæredygtig omstilling i virksomheder. Et for nyligt nedsat paragraf 17, styk 4-udvalg, omhandlende klima og med deltagelse af borgere, virksomheder og politikere kan måske netop rette op på dette.

Ideologisk modvilje

Gode rammer for at drive virksomhed kan også forbindes med, at kommunen konkurrenceudsætter kommunale opgaver. Dansk Industri har netop påvist, at godt to ud af tre S-ledede kommuner har hjemtaget et stigende antal opgaver de senere år.

Rødovre Kommune klarer sig dårligt, hvad angår konkurrenceudsættelse, blandt andet fordi der er en ideologisk modvilje mod at konkurrenceudsætte offentlige opgaver og anvende private leverandører. Inden for de seneste år har det givet sig udslag i, at man har hjemtaget både affaldshåndtering og rottebekæmpelse.

Hvis man ønsker bedre rammer for det lokale erhvervsliv, bliver man også nødt til at give dem mulighed for at spille en mere aktiv rolle i levering af velfærdsydelser og i udviklingen af kommunen som helhed.

debat@altinget.dk