"Hvis vi skulle kræve, at de afrikanske lande levede op til vores egne standarder, kunne vi lige så godt vende dem ryggen"

Altinget og Danwatchs artikler om pensionskassers statsobligationer i autoritære afrikanske lande giver anledning at overveje risikoen for ens omdømme, siger Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Statsobligationer i knapt så demokratiske lande som Cameroun, Gabon og Etiopien indebærer foruden en økonomisk risiko også en risiko for pensionskassernes omdømme.

Det siger underdirektør i Forsikring & Pension Tom Vile Jensen i et interview med Altinget og Danwatch.

"Der kan være lande, der udvikler sig, så de bliver risikofyldte, både for investeringen og ens omdømme. Det er jo en afregning, og i sidste ende må man antage, at omdømme også kan betyde noget økonomisk på den lange bane," siger han.

Over seks milliarder danske pensionskroner er investeret i statsobligationer i afrikanske lande, der ifølge organisationen Freedom House enten ikke er frie eller kun er delvist frie. Det viser en opgørelse, Altinget har lavet sammen med det undersøgende medie Danwatch.

Det gælder blandt andet Cameroun, hvor sikkerhedsstyrker står bag drab på civile, voldtægt og tortur mod landets engelsktalende mindretal.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det fokus, der også er kommet fra jeres artikler, giver anledning til fornyet drøftelse i investeringskomiteerne," siger Tom Vile Jensen uden at henvise til specifikke lande.

Undervejs i artikelserien har militæret også kuppet magten fra præsident Ali Bongo i det vestafrikanske land Gabon, hvor 391 millioner danske pensionskroner er sat i statsobligationer.

Ifølge kapitalforvalter og forfatter Gregory Smith er det "nærmest umuligt at holde snor i," om ens penge går til hospitalssenge eller hemmeligt politi, når man køber statsobligationer.

Pensionskasserne anerkender over en bred kam, at de står i et dilemma, når de på én gang skal sikre afkast til kunderne, støtte udviklingslandenes behov for penge til for eksempel grøn omstilling og sundhed samt undgå at pengene går til eksempelvis menneskeretskrænkelser.

“Det er notorisk svært at investere i Afrika, hvis man både skal gøre noget godt for klimaet, sikre overholdelse af menneskerettighederne og bidrage til god regeringsførelse. Hvis vi skulle kræve, at de afrikanske lande levede op til vores egne standarder, kunne vi lige så godt vende dem ryggen,”, siger Tom Vile Jensen.

På den front øjner underdirektøren ændringer i horisonten, fordi pensionskasserne ligesom andre virksomheder snart bliver ramt af nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering.

"Når vores medlemmer skal til at efterleve den fulde EU-reguleringspakke på bæredygtighed, så bliver det interessant at se, om det rykker investeringerne mere i retning af Afrika eller væk derfra. Jeg kan godt frygte, at flere investorer vil være endnu mere tilbageholdne, fordi vi ikke kan garantere at kunne få data fra afrikanske investeringer. De investeringer er i forvejen mere risikable økonomisk set end så mange andre steder i verden," siger Tom Vile Jensen.

Blodobligationer

I en artikelserie med titlen Blodobligationer afdækkede Berlingske i 2012, at omkring 600 millioner danske pensionskroner var investeret i en række autoritære og korrupte afrikanske lande. Det vakte kritik fra både fagforeninger, eksperter og politikere.

“Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har deres penge i en sådan pensionskasse, som føler, at det, der foregår, er dybt kritisabelt”, sagde daværende EU-parlamentariker Dan Jørgensen (S), der i dag er minister for udvikling og global klimapolitik.

Berlingskes over ti år gamle opgørelse omfatter mange af de samme, men ikke præcist de samme lande som Altingets og Danwatchs aktuelle opgørelse af seks milliarder pensionskroner.

Men det står klart, at pensionskassernes investeringer i statsobligationer i autoritære afrikanske lande er mangedoblet.

Det er der ifølge Tom Vile Jensen en række forklaringer på. En af dem er penge og økonomi.

“Det er åbenlyst, at Afrika er et marked i vækst,” siger Tom Vile Jensen.

Fordi risikoen for at man ikke får alle sine penge igen er større i et afrikansk udviklingsland, er renten også højere, end hvis man eksempelvis havde købt amerikanske statsobligationer.

Politisk ønske

En anden grund er ifølge Tom Vile Jensen et politisk ønske om at skaffe privat kapital til udvikling af alt fra sundhedvæsen til vindmøller i Afrika.

“Vi har set Kina komme til Afrika med rigtig mange milliarder de seneste mange år, så fra politisk side ser man også af den grund gerne, at vi engagerer os i afrikanske lande og understøtter aktiviteter der med private investeringer," siger Tom Vile Jensen.

Den strategi kommer også til udtryk gennem SDG-fonden, som Investeringsfonden for Udviklingslande og danske pensionsselskaber står bag, mener Tom Vile Jensen. Fonden investerer i projekter, der støtter FN's verdensmål.

Først og fremmest handler det dog om at sikre pensionskunderne et afkast, siger underdirektøren.

"Pensionskasserne har en ambition om at kunne være med til at gøre en forskel. Men det handler primært om at lave en fornuftig investering, som lovgivningen også kræver af os. Det gælder for Afrika såvel som USA," siger Tom Vile Jensen.

Ny på markedet

At pensionskassernes investeringer i afrikanske statsobligationer er vokset, skyldes desuden, at mange lande først kom med på det internationale marked for statsobligationer i slutningen af 00’erne.

“Afrika er i dag koblet op på de internationale finansielle systemer på en helt anden måde end for bare ti-femten år siden, og det har naturligvis gjort kontinentet mere tilgængeligt for internationale investorer og dermed også vores medlemmer”, siger Tom Vile Jensen.

Endelig skyldes stigningen også, at danskernes samlede pensionsformue er steget eksplosivt, påpeger Tom Vile Jensen. Således er danskernes samlede pensionsopsparing over dobbelt så høj i dag, som den var i 2012.

{{toplink}}{{toplink}}{{toplink}}

Forrige artikel Sådan gik det til, da slaget om udenlandsk arbejdskraft blev udkæmpet onsdag i Kødbyen Sådan gik det til, da slaget om udenlandsk arbejdskraft blev udkæmpet onsdag i Kødbyen Næste artikel Torben Möger trods exit fra PensionDanmark: Torben Möger trods exit fra PensionDanmark: "Jeg går ikke på pension. Det ligger ikke til mig"
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.