Erhvervslivet roser landbrugsaftale – grønne organisationer er splittede

Så kom den. Mandag aften kunne regeringen og et meget bredt flertal af Folketingets partier indgå aftale om grøn omstilling af landbruget.

Altinget har her samlet en række reaktioner for nogle af de centrale aktører nedenfor.

Få overblik over aftalen her.

Fra Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard lyder der stor ros til de borgerlige partier for at “have afværget katastrofen”.

“Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for, ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene der kommer. Det er lykkes, og det er jeg glad for,” siger Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Foruden glæden over en bred aftale, er man fra landbruget side glad for at det er lykkes at få ændret regeringens planer på kvælstofområdet.

“Vi har f.eks. fået afværget flere krav om efterafgrøder, og de nye og skrappe mål til kvælstofreduktioner bliver først og fremmest med kollektive virkemidler. Vi har også fået en såkaldt second opinion, altså en ny vurdering af det faglige grundlag bag hele vandmiljøindsatsen. Det har været helt centralt for os,” siger Søren Søndergaard.

I Bæredygtigt Landbrug er man dog knap så tilfredse. Herfra lyder det, at aftalen er baseret på ønsketænkning. Foreningen kritiserer blandt andet aftalens fokus på udtag af lavbundsjord.

”Indenfor udtagning af lavbundsjord er eksperterne jo heller ikke klar med tilstrækkelig forskning på området. Især de alt for gamle jordprøver gør, at ingen kender effekten af det, man nu vil sætte gang i,” siger formand Peter Kiær i en pressemeddelelse.

Han anerkender dog, at de blå partier har sikret et bedre resultat, end det regeringen havde lagt op til.

”Jeg vil derfor gerne takke en samlet blå blok for i det mindste at have trukket aftalen i den rigtige retning i forhold til det rædselsscenarium, som regeringen oprindeligt havde lagt op til, og som dens socialistiske støttepartier pressede på for,” siger Peter Kiær. 

Danmarks Naturfredningsforening har undervejs presset på for at få sikret mere udtagning af lavbundsjord, og foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, er tilfreds med aftalen. 

“Jeg glæder mig særligt over, at der er kommet en ambition i aftalen om at udtage 100.000 hektar klimaskadelige lavbundsjorder, som vi tidligere har foreslået sammen med landbruget. Med aftalen tager partierne et rigtig godt skridt, som de skal have ros for. Det vil gavne klima, miljø og natur,” siger hun i en pressemeddelelse.

Hun påpeger dog også, at der er behov for at skrue hurtigere op for klimaindsatsen og at kvælstofindsatsen burde være mere håndfast.

I Greenpeace tager man en mere hård retorik i brug. Herfra betegner man landbrugsaftalen som “uambitiøs”.

“Regeringens tilløb har været en lang farce, og resultatet viser mest af alt løb på stedet. Der er ikke meget klimalederskab at spore i den pinligt uambitiøse aftale,” lyder det i en pressemeddelelse fra Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug og skov.

Organisationens landbrugspolitiske rådgiver, Helene Meden Hansen, kritiserer også kvælstofindsatsen.

“Aftalens mål om at sænke landbrugets kvælstof-problem fra markerne og produktionen af dyr er langt fra nok til, at vi kan leve op til EU’s krav og stoppe forureningen af vores fjorde og havmiljø, der er blevet depot for den animalske produktions affaldsproblem. Der burde være et bindende reduktionsmål på mindst 13.100 tons, der ikke baserer sig på frivillighed, så vi med sikkerhed kan leve op til vandrammedirektivet,” siger hun.

På Twitter udtrykker Den Grønne Studenterbevægelse og Klimabevægelsen ligeledes utilfredshed med aftalen. Klimabevægelsens sekretariatsleder Frederik R. Sandby kalder aftalen en “fiasko.”

“En landbrugsaftale der freder kødproduktionen, som forskerne siger skal reduceres globalt, er ikke en klimaaftale. Det er en fiasko,” skriver han på Twitter, mens Den Grønne Studenterbevægelse mener politikerne har lyttet til “landbrugs-lobbyisterne”.   

.@spolitik: I valgte ikke at reducere dyreproduktionen, men i stedet lytte på landbrugs-lobbyisterne.
Hvad bliver jeres undskyldning over for dem I ikke lyttede til, når det viser sig ikke at slå til?#lorteaftale #dkgreen #dkpol pic.twitter.com/tZSP5vCrW6

— Den Grønne Studenterbevægelse (@DenGroenneStud) October 4, 2021

Landdistrikternes Fællesråd har undervejs advaret imod regeringens udspil, som man mener vil koste for mange arbejdspladser i landdistrikterne. Formand Steffen Damsgaard roser den endelige aftale for at indeholde "langt flere penge, end hvad regeringen oprindeligt spillede ud med.”

“Det har været helt afgørende for mig, at man sikrer en økonomisk ramme, der gør, at landbruget kan klare og håndtere den grønne omstilling uden at skulle nedskalere produktionen og dermed tabe arbejdspladser. Med de penge, der nu er afsat til investeringer i landbrugets grønne transformation, er det samtidig med til at holde hånden under massevis af arbejdspladser i landdistrikterne,” siger han i en pressemeddelelse.  

Fra den administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, lyder der ros til aftalen.

“Det er stort og vigtigt, at næsten hele Folketinget har indgået en klimaaftale for landbruget, som rækker hen over midten.  Jeg glæder mig over, at der er landet en grøn aftale for landbruget frem for en rød,” siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge ham er det vigtigt, at landbruget leverer til den grønne omstilling.

“Det kræver forskellige løsninger at reducere i de forskellige sektorer. Det er godt, at partierne bag aftalen har blik for det. Det er en bunden opgave at begrænse belastningen af klimaet, og det er glædeligt, at der nu er lagt en plan for landbruget,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Erhverv kalder i en pressemeddelelse aftalen “stærk”. Her bemærker markedschef for klima, energi og miljø, Ulrich Bang, at der i aftalen bliver satset på såkaldt bio solutions.

”Dansk Erhverv bakker varmt op om regeringen og aftalepartiernes klimaaftale for landbruget. Det er dobbelt op. Aftalen sikrer både ambitiøse klimareduktioner, og den sætter samtidig en helt ny standard for udvikling af nye grønne løsninger inden for bio solutions, der også kan eksporteres og skabe nye arbejdspladser,” siger han.

Den nye aftale lægger også op til en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, samt en ny fond  med 75 millioner kroner årligt fra 2022 til 2030, der skal være med til at skubbe på den grønne omstilling af maden.

I Plantebranchen er man tilfreds med retningen, lyder det i en pressemeddelelse.

”Nedsættelse af en plantefond, som vi også har anbefalet, er en vigtig brik i den grønne omstilling. Det vil medføre fokus på alt fra forskning og udvikling i plantebaserede fødevarer og planteproteiner til initiativer inden for produktion, uddannelse og offentlige indkøb,” siger sekretariatschef i Plantebranchen, Frederik Madsen.

Et ekstra incitament til grøn omlægning af landbruget er EU’s nye grønnere landbrugsstøtte, som i mindst fem år vil gå til landmænd, som producerer plantebaserede fødevarer. Her er sat 580 millioner kroner af over fem år.

“Danmark er et stolt landbrugsland, hvor vi i dag dyrker foder på 80 procent af landbrugsarealet. Fremover er vi nødt til at fokusere mere på at producere føde, som kan spises uden først at have været igennem en ko eller en gris. Vi er på vej i en ny og mere grøn retning, og den bliver understøttet af den nye landbrugsaftale,” siger Frederik Madsen.

I KL er man meget optaget af udtag af lavbundsjorder. Og herfra lyder der ros til, at partierne er enige om at give KL en særlig rolle, når man fremadrettet skal have mere gang i det populære klimaværktøj. Og det er kommunerne klar til, lyder det. 

Så er landbrugsforhandlingerne landet. Godt med fokus på udtagning af lavbundsjord. Men hvis tempoet skal op, er det vigtigt at bygge på @kommunerne's erfaringer som central aktør. Vi kommer kun i mål, hvis kommunernes rolle og rammer bliver styrket #dkgreen #kompoldk #dkpol

— KL (@kommunerne) October 4, 2021

mj@altinget.dk, hjalte@altinget.dk