DI: Iværksætteristrategi skal tage fat i skat, forskning og internationalisering

Danske startups får sjældent medvind til at vokse sig rigtigt store. Det skal en iværksætterstrategi gøre op med gennem tre centrale indsatser, skriver Sine Linderstrøm.

Valget er skudt i gang. Det er snart ikke til at overse en valgplakat i gadebilledet. Busserne er klistret til med forskellige partiformænd med hver sit budskab, og valgdebatterne er i gang.

Alle politikerne kæmper selvfølgelig disse dage for hver deres spotlight og taletid i medierne. Mange vigtige emner er på dagsordenen. Klima. Inflation. Forsvar. Sundhed. Emner, som der bestemt skal tages politisk handling og ansvar for, når vi tænker på den pressede situation Danmark står i lige nu. 

Men vi må altså stadig ikke glemme iværksætternes vilkår.

Det danske økosystem er modnet betydeligt de senere år og har opbygget stærke styrkepositioner inden for life science, fintech, robotteknologi og så videre. Vi har på mange måder gode forudsætninger for at være et af verdens førende startup nationer. Desværre forløser vi ikke helt potentialet, når man ser på, hvor mange vækstiværksættere, som vi skaber.

I perioden 2016 til 2020 har antallet af vækstiværksættere ligget mellem 220 og 230 virksomheder. Vi har i den periode simpelthen ikke formået at øge antallet af vækstiværksættere væsentligt. 

Det er vigtigt at skabe attraktive rammer for iværksættere. Vi går ganske enkelt glip af væsentlig og vigtig innovation til at løse de store udfordringer, der venter forude i fremtiden, hvis ikke rammerne er i top. Man kan sammenligne det lidt med at have en cykel. Hvis du ikke vedligeholder og smører kæden på din cykel, går den til sidst i stykker.

For få startups bliver store

Vi skal huske på, at store virksomheder som Carlsberg, Mærsk og LEGO startede som iværksættere. Med drømmen om at skabe en succesfuld virksomhed, der gør en forskel. De har i dag fået kæmpe status, og er alle tre meget anerkendte virksomheder rundt omkring i verden.

Men alt for få virksomheder formår at vokse sig store. Vi har hårdt brug for dem, som bidrager mest til den kage som dansk økonomi skal leve af fremover. De fem største danske virksomheder er omkring 96 år gamle, i USA er de kun halvt så gamle. Det betyder, at dansk økonomi i høj grad er understøttet af tidligere succeser. Succeser, som vi som samfund alt for ofte tager for givet.

Her for nylig udgav Danske Bank en opsigtsvækkende rapport, som i den grad fik begravet myterne om, at nordiske startup-virksomheder ikke skaber mange jobs. Rapportens konklusion viste nemlig det stik modsatte, der er godt gang i jobskabelsen i nordiske startups.

Det helt centrale i denne rapport er, at nordiske startups i dag beskæftiger cirka 400.000 mennesker. Jeg tror, at vi kommer til at se, at mere og mere af jobskabelsen vil komme fra det segment i fremtiden.

{{toplink}}

Efter valget bør en ny regering og et nyt folketing prioritere iværksætterpolitikken højere end i dag. Vi mener, at der er hårdt brug for en ambitiøs iværksætterstrategi. Danmark har brug for det. En sådan strategi bør tage fat på nedenstående emner:

1. Ryd op i skattejunglen

Iværksættere oplever, hvordan besværlige og uklare regler og praksis om medarbejderaktier, skattekredit og lagerbeskatning af investorer ved børsnoteringer af vækstvirksomheder spænder ben for dem – og ultimativt ender med at knuse iværksætterdrømme, før de overhovedet er blevet realiseret.

2. Mere iværksætteri ud af forskningsmiljøerne

Mere af den gode forskning på universiteterne skal blive til kommercielle resultater og virksomheder. Der er behov for et nemmere og mere fleksibelt setup omkring tech transfer-kontorerne på universiteterne, hvor det i dag kan opleves som meget ressourcekrævende for iværksættere at få overført rettigheder.

Man bør også kigge på, om broen mellem den bløde og hårde offentlige risikovillig kapital er stærk nok for eksempelvis green tech startups. Og så bør der afsættes en fast bevilling til Open Entrepreneurship, der beviseligt kan facilitere mødet mellem forskere og iværksættere og skabe flere spinouts.

3. Strategi for internationalisering

Der er brug for en samlet slagkraftig strategi, som kan hjælpe danske scaleups med at skalere internationalt. Hjælpen mangler, når man står med for eksempel 20 ansatte og skal erobre nye markeder. 

Den nye superfond EIFO, Trade Councils, Innovationscentre, virksomheder med ekspertise i international skalering, og erhvervsorganisationer som DI har hver deres styrker og kan sammen lave en slagkraftig indsats.

Forrige artikel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Da V og K selv sad i regering, lavede de ikke større reformer end S Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Da V og K selv sad i regering, lavede de ikke større reformer end S Næste artikel Dansk Industri: Energikrisen kan blive et bump på vejen Dansk Industri: Energikrisen kan blive et bump på vejen
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.