Velfærdsteknologi stiller krav til efteruddannelse

DEBAT: Teknologien udvikler sig i dag så hurtigt, at det kan være svært at følge med. Hvis velfærdsteknologi skal blive en styrke for den offentlige sektor og for velfærdssamfundet, kræver det efteruddannelse, skriver Rosa Lund (EL).

Af Rosa Lund (EL)
Forsknings- og videregående uddannelsesordfører

Jeg er af den overbevisning, at velfærdsteknologi aldrig kan erstatte personale, for teknologi kan aldrig erstatte den omsorg og det nærvær, som offentligt ansatte har sammen med og overfor borgerne.

En robot kan muligvis vugge en krybbe, men skal barnet falde i søvn, kræver det, at barnet er trygt, og at der er et menneske, barnet kender, der vugger det.

Når det er sagt kan velfærdsteknologi være med til at lette arbejdet for ansatte i den offentlige sektor. Især inden for sundhedssektoren er teknologien i rivende udvikling. Velfærdsteknologi kan bl.a sikre, at sygeplejersker og SOSU-assistenter ikke skal løfte for meget, og kan i det hele taget bruges til at lette medarbejdernes hverdag.

Teknologien stiller krav
Selvom teknologien er en hjælp til de ansatte og kan lette deres hverdag, stiller teknologien også krav. Hvis teknologien skal være en hjælp, kræver det jo, at man kan bruge den, og hvis den ikke har været en del af ens uddannelse, er det ikke sikkert, man kan det.

Fordi teknologien udvikler sig hurtigt, har de ansatte, der blev uddannet for blot fem år siden, ikke en chance for at følge med, hvis ikke de bliver opkvalificerede.

Hvis vi vil bruge velfærdsteknologi i et stort omfang, kræver det altså at medarbejderne bliver efteruddannet i at bruge det. Jeg mener, at når politikere på Christiansborg, i regioner og kommuner har et ønske om mere velfærdsteknologi, ja så er det også vores ansvar, at medarbejderne kan få den nødvendige efteruddannelse.

Besparelse lukker døren for efteruddannelse 
Derfor bør Folketinget genoverveje den besparelse, der blev lavet på statens voksenuddannelsesstøtte i finansloven for 2014, som betyder, at alle med en mellemlang videregående uddannelse ikke får mulighed for at efteruddanne sig med understøttelse.

Besparelsen rammer en stor del af lige præcis dem, der skal lære at bruge den teknologi; sygeplejersker, pædagoger, fysioterapeuter osv. Og det undrer mig, at man vælger at lukke døren til efteruddannelse for lige præcis denne gruppe.

Selvfølgelig kan man godt efteruddanne sig uden understøttelse, men alle undersøgelser viser, at det er netop, at man kan forsørge sig, mens man er på uddannelse, der gør, at både medarbejder og arbejdsgiver prioriterer efteruddannelsen.

Der er vist ikke nogen tvivl om, at velfærdsteknologi er kommet for at blive, og det kræver, at vi løfter ansvaret i fælles flok. Det er ikke sikkert, at det er løsningen, at vi skal genindføre SVU-ordningen for alle, men så skal vi finde på noget andet, og her har Christiansborg brug for inspiration.

For mig som politiker kunne det være rigtig spændende at høre, hvordan de medarbejdere, der skal bruge velfærdsteknologien, forestiller sig at efteruddannelse skal fungere. Hvis velfærdsteknologi skal blive en styrke for den offentlige sektor og for velfærdssamfundet, kræver det efteruddannelse.

Forrige artikel Sundhedsuddannelser må ikke glemme værdierne Sundhedsuddannelser må ikke glemme værdierne Næste artikel Samarbejde gavner patienterne Samarbejde gavner patienterne