Schaldemose og HK: Ny EU-lov om kunstig intelligens er ikke nok – Danmark skal selv sikre lønmodtageres rettigheder

Grænseoverskridende overvågning, diskrimination og dårligt arbejdsmiljø. Det er desværre udfordringer, der altid har eksisteret på arbejdsmarkedet. Heldigvis har vi i Danmark også det, vi i al beskedenhed må sige er en af verdens bedste modeller til at løse netop de problemer.

Gennem vores særlige kombination af lovgivning og overenskomster har vi skabt gode rettigheder for lønmodtagerne. Og med en stærk fagbevægelse har vi kunnet stille cheferne til ansvar, hvis de krænkede de rettigheder.

Men hvad sker der, når det ikke længere er en chef i kød og blod, der nidkært overvåger medarbejderne? Når det ikke er chefen selv, men en kunstig intelligens, der diskriminerer til jobsamtalen eller skubber medarbejderne ud over grænsen psykisk og fysisk? {{toplink}}

Overvågning giver stress

Det lyder måske dystopisk, men vi ser det faktisk allerede ske. Eksempelvis hos Amazon, hvor arbejdet i så høj grad styres af en algoritme, at nogle ansatte aldrig når at tale med en leder, og hvor selv det at gå på toilettet kan blive straffet, fordi algoritmen konstant overvåger medarbejdernes performance.

I Danmark er det ikke helt så slemt, og den nye teknologi fører da også spændende muligheder med sig. Men vi ser eksempelvis, at rigtig mange danske lageransatte konstant bliver målt på, hvor hurtigt de kan hive varer ned fra hylderne. Kontoransattes mails, online møder og telefonsamtaler bliver scannet af algoritmer. Supermarkedsansatte får medarbejderapps på deres private telefoner, der potentielt kan indsamle en uhyggelig mængde data.

Risikoen ved systemerne er velkendte. Når man konstant bliver målt og overvåget, bliver man stresset. Man glemmer at følge sikkerhedsreglerne, fordi der ikke er tid til at tænke på andet end at performe. Kroppen og psyken bliver nedslidt af det høje tempo.

Samtidigt bliver det mere kompliceret at stille nogen til ansvar, når det ikke er et menneske, men en kunstig intelligens, der står bag beslutningerne og overvågningen.

Ny lov gør følelsesmæssig genkendelse forbudt

Derfor er vi nødt til at forny vores lovgivning. Vi er nødt til at uddanne de tillidsvalgte til den nye virkelighed. Og der skal være gennemsigtighed for medarbejderne, når nye AI-systemer bliver indført.

Målet er kort sagt, at medarbejderne skal være mindst lige så godt beskyttet mod dårlig ledelse, som de altid har været, og at vi kan stille arbejdsgiverne til ansvar, hvis medarbejdernes rettigheder bliver krænket. 

{{toplink}}

For nylig landede en aftale om verdens første AI-lovgivning i EU. Det er et rigtig godt skridt i den helt rigtige retning. Aftalen vil blandt andet betyde, at ansatte får ret til indsigt i AI-systemerne på arbejdspladsen. Følelsesmæssig genkendelse bliver forbudt på arbejdspladsen. Profilering på baggrund af fagforeningsmedlemsskab bliver forbudt. 

EU-lov tillader national supplement

Men udfordringerne er desværre ikke løst alene med den konkrete nye EU-lovgivning. Kunstig intelligens vil kræve politisk opmærksomhed mange år frem. Udviklingen af kunstig intelligens går lynhurtigt, og lige nu kan vi slet ikke forudsige, hvor det ender.

Derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om de negative konsekvenser, der kan opstå ved at bruge kunstig intelligens på arbejdsmarkedet - og det kan kun ske i tæt samarbejde mellem politikere og fagbevægelse.

Heldigvis tillader den nye EU-lovgivning om kunstig intelligens, at medlemslandene supplerer med national lovgivning for at beskytte medarbejderne på arbejdsmarkedet. Det er en udstrakt hånd, som vi synes, man skal overveje i Danmark, så vi kan sikre, at kunstig intelligens ikke bliver brugt imod medarbejderne, kun med dem.

debat@altinget.dk