Ekspert i brug af AI: Sådan gør kunstig intelligens dig til en bedre forsker

Forestil dig, at du skal i gang med et nyt forskningsprojekt.

Du begynder med at besøge dit universitets bibliotek – ikke bibliotekets hjemmeside, men selve det fysiske bibliotek. Her bruger du timer på at kigge i kartoteket (hvis du altså kan finde ud af det) og finder et par relevante tidsskrifter og bøger. Derefter går du hen til de hylder, hvor tidsskrifterne og bøgerne står. Du tjekker materialerne ud, tager dem med hjem og begynder at læse.

Det er en helt legitim måde at bedrive forskning på. Men hvor sandsynligt er det, at du faktisk vil gøre det på den måde?

Da jeg stillede det spørgsmål til et foredrag, jeg holdt på et forskningsinstitut i København, brød publikum ud i latter. Det skyldes, at selvom det kan være nyttigt at gå ind på dit universitetsbibliotek og bladre i kartotekerne, så er det i 2024 ikke længere en effektiv måde at forske på.

Nye teknologier kræver nye vaner

Det er langt mere sandsynligt, at du starter dit forskningsprojekt med at åbne din computer og gå ind på en hjemmeside som Google Scholar, PubMed eller dit universitets onlinebibliotek.

Det at bruge disse online databaser virker som den normale måde at gøre tingene på nu om dage. Det virker næsten intuitivt. Vi tænker ikke så meget over det, og alligevel er det sådan, de fleste videnskabsfolk forsker i dag.

Men for bare 25 år siden var det langt fra det normale at slå kilder op i en online database som Google Scholar eller PubMed. Det tog os mere end et par årtier at opbygge disse "intuitive" forståelser.

Det samme er tilfældet med stort set al teknologi. Før smartphonen kom, troede vi ikke, at vi ville være i stand til at bruge vores mobiltelefoner til at søge på internettet. Men i dag ved selv folkeskolebørn, hvordan man "googler" ting.

Det seneste år, har vi så fået adgang til kunstig intelligens, der er markant anderledes og meget mere kraftfuld end traditionelle onlineværktøjer som Google Scholar eller PubMed. Derfor bliver vi igen nødt til at opbygge nye intuitioner eller vaner, og i den forbindelse er særligt fem forhold helt centrale at have for øje.

Brug AI til struktur, ikke indhold

Når det handler om at bruge kunstig intelligens til videnskabeligt skrivearbejde, er det afgørende at forstå forskellen mellem struktur og indhold.

Det er ikke helt ligetil at forstå denne forskel, fordi struktur og indhold hænger tæt sammen. Vi har altid en masse indhold baseret på den research, vi laver. Men det indhold batter ikke meget, hvis ikke vi strukturerer det som en forskningsartikel eller en monografi.

Store sprogmodeller som ChatGPT er trænet på enorme mængder af menneskeskabt tekst. Disse modeller har derfor en god forståelse af, hvordan vi kommunikerer, og hvordan vi strukturerer vores kommunikation.

Men da denne kunstige intelligens bruger en prædiktiv algoritme, er det indhold, der produceres for det meste forudsigeligt. Og forudsigeligt indhold er ikke til megen nytte i videnskabelig sammenhæng. En forudsigelig struktur er derimod meget brugbar. Derfor skal vi lære at bruge generativ AI til at strukturere og ikke generere indhold.

Du kan eksempelvis bede ChatGPT om at give dig en disposition til en tidsskriftartikel eller et legatforslag. Men du kan ikke bede ChatGPT om at skrive selve artiklen for dig.

Overlad arbejdet, men aldrig tænkningen, til AI

AI–drevne apps er for Google Scholar, hvad Google Scholar er for et fysisk murstensbibliotek.

Lad os eksempelvis antage, at du finder en artikel udgivet af to nobelpristagere. På grund af deres status vil de fleste af os tro, at forfatterne har fremlagt uigendrivelige beviser. Og hvis du vil undersøge, om der er nogen beviser, der modsiger disse nobelprismodtageres påstande, bliver du nødt til at læse en masse videnskabelige artikler for at undersøge sagen. Google Scholar vil ikke være til megen hjælp.

{{toplink}}

Men AI–drevne apps kan på få sekunder fortælle dig, hvilke beviser der er både for og imod nobelprismodtagernes konklusioner.

På den måde overlader en del af arbejdet til AI – men ikke vores tænkning. Vi kan nemlig ikke overlade den videnskabelig tænkning til AI på grund af det, jeg sagde tidligere om forudsigeligt indhold.

AI er en assistent, ikke en vejleder

Forestil dig, at du ansætter en forskningsassistent, og du giver vedkommende en arbejdsopgave.

Vil du tjekke, hvordan din nye assistent løste opgaven, eller vil du uden videre bruge det vedkommende gjorde og skrive det i din artikel eller forskningsrapport? Du vil sandsynligvis tjekke det og give dem feedback.

Tænk på AI–apps som dine forskningsassistenter og ikke som dine vejledere. Jeg prøver at betragte programmerne som kloge, velvillige og lærenemme forskningsassistenter. De kan udføre visse opgaver meget effektivt, men jeg er stadig nødt til at tjekke deres arbejde.

Glem ikke den sunde fornuft

Det er næppe nødvendigt at sige, at vi bør bruge vores sunde fornuft. Men når det kommer til kunstig intelligens, bliver man overrasket over hvor mange mennesker, der nægter at gøre netop det.

Lad mig komme med et eksempel. På ChatGPT's hjemmeside står der, at teknologien "lejlighedsvis kan give forkerte oplysninger." I deres naivitet antog virksomheden bag ChatGPT, at de, der benytter tjenesten, ville læse dette.

Det var dog langt fra ikke tilfældet. Blandt andet har en advokat fra New York brugt ChatGPT "til at supplere sin juridiske research." ChatGPT gav ham falske henvisninger til sager, som slet ikke eksisterede. Og han stoppede ikke der. Han bad ChatGPT om at give ham sagsrapporter til de falske henvisninger. ChatGPT gjorde det og genererede falske rapporter til de falske henvisninger.

{{toplink}}

Advokaten tog dette bundt af forfalskninger og indsendte det til en føderal domstol. Lad os bare sige, at dommeren, som fik forelagt dette fupnummer, ikke var glad.

Kunstig intelligens er hverken utopi eller dystopi

Når det kommer til kunstig intelligens, har mange mennesker en tendens til at tænke i ekstremer.

Mange tror enten, at AI vil løse alle problemer (som hvis man trykker kunne på en knap, og få skrevet en færdig forskningsartikel) eller, at AI vil overtage verden, og at vi vil blive styret af robotter.

Ingen af disse holdninger er hjælpsomme. I stedet for at tænke i disse ekstremer, bør man prøve at forstå de nye kunstigt intelligente teknologier som værktøjer.

{{toplink}}

Debatindlægget er skrevet til Altinget Forskning og oversat til dansk af redaktionen.

debat@altinget.dk