Prosa: Kommunerne tager eleverne som gidsler i Chromebooksagen
(Foto: Joe Shearer/AP/Ritzau Scanpix)
Kommunerne har ikke blot begået juridiske fejl i Chromebooksagen, men forsøger nu at få Folketinget til at legalisere deres ulovlige praksis ved at bruge skoleelevernes behov som pressionsmiddel, skriver Niels Bertelsen.
Datatilsynet har givet 53 kommuner påbud, fordi de i dag videregiver skoleelevers personoplysninger til Google. Kommunernes Landsforenings svar er, at skolebørnene risikerer sort skærm og ønsker ”et ansvarligt, fornuftigt og gennemskueligt retsgrundlag, som private såvel som offentlige myndigheder kan agere efter.”
Men der er allerede et ansvarligt, fornuftigt og gennemskueligt retsgrundlag, som private såvel som offentlige myndigheder kan agere efter.
Problemet ligger i, at organisationer igen og igen har bevæget sig ud i en zone, som hele tiden har været etisk uforsvarlig, og som kun juridisk set har været en gråzone.
Siden Snowdens afsløringer (2013) har der være masser af advarsler i form af afgørelserne Schrems-I (2015), Schrems-II (2020), Datatilsynets om Chromebooks (2021), de tyske datatilsyns om Microsoft Office 365 (2022), Datatilsynet om Region Syddanmarks påtænkte brug af Microsoft 365 og senest EDPS’ beslutning (2024).
Man har stædigt siddet disse advarsler overhørig i stedet for at sikre, at man var på juridisk sikker grund.
Private virksomheder kan presse Folketinget
Nu står det klart, at handlingerne faktisk var ulovlige. Forbryderne kræver nu, med skoleeleverne som gidsler, at Folketinget må legalisere deres ulovlige praksis, blot fordi de har investeret betydeligt i systemer, der hele tiden har været juridisk tvivlsomme.
Denne sag er skelsættende.
Sagen handler ikke om at skoleelever risikerer sort skærm: Der er allerede alternative løsninger.
Sagen handler heller ikke om at undgå brugen af moderne it, men om at erkende, at visse systemer ikke bør overlades til techgiganterne for at sikre borgernes privatliv på en forsvarlig måde.
Sagen handler i stedet om, hvorvidt organisationer, der bryder loven, kan få Folketinget til at makke ret, hvis de blot har investeret tilstrækkeligt i systemer, der hele tiden har været juridisk tvivlsomme. En privat virksomhed ville næppe kunne presse Folketinget til noget lignende.
Burde kommunerne ikke have sikret sig, at systemerne var lovligt forsvarlige, inden de investerede i dem?
Kære Folketing: Hvilket samfund vil vi få, hvis man kan få Folketinget til at parere ordre, blot fordi man har investeret store beløb i ulovlige tiltag. Specielt fordi man kan rette op på tiltagene.
Kære kommuner: Riv plasteret af. Inden for et par år får vi også Schrems-III dommen, som kan tvinge os den vej alligevel. Det er ikke Folketingets skyld men ene og alene jeres, hvis børnene har sort skærm efter sommerferien.{{toplink}}
5 it-eksperter: Sådan får vi mere diversitet på it-uddannelserne
Coding Pirates: Skærmtid bør ses som digital dannelse og ikke et skældsord
