PROSA: Decentralisering af data er et værn mod masseovervågning
Der er en risiko for, at en centraliseret løsning udgør en åbenlys mulighed for masseovervågning. Ved at placere data decentralt hos borgeren selv behøver vi ikke at løbe den risiko, skriver Niels Bertelsen.
Regeringens digitaliseringsstrategi har mange elementer som, hvis de udføres på den rigtige måde, kan medføre et løft af digitaliseringen, men som ellers risikerer at skabe problemer på den lange bane.
Torsdag 22. maj kom regeringens udspil til den nye digitaliseringsstrategi. Den indeholder en række gode initiativer, men også opmærksomhedspunkter.
Vi er glade for, at det efterhånden er gået op for regeringen, at IT-systemer (ligesom broer) skal vedligeholdes, og hvis IT-fundamentet er skrøbeligt, så bliver de systemer, man bygger oven på det også.
Jeg vil her opfordre til, at der kommer styr på de store IT-systemer, som allerede er sat i værk, før der igangsættes nye store initiativer. Når der konstateres fejl i et system, er det næsten altid billigere at lave en løsning, der lige præcis fixer problemet.
Nogle fejl er imidlertid tegn på mere grundlæggende problemer, og hvis man kun lige fixer de problemer, som opdages her og nu, så får man aldrig tid til at lave de større ændringer, og så lever fejlen videre.
Så kan det igen ende med systemer, der sander til og i sidste ende risikerer at skulle gentænkes og dermed forsinke og fordyre digitaliseringen.
Potentiel masseovervågning
Strategien indeholder også en del initiativer, som handler om at få bedre styr på data. Det er for eksempel fuldmagter, sagsforløb, adgang til sundhedsdata, intelligente transportsystemer, roadpricing og et samlet overblik til borgerne.
Vi er i PROSA positive over for tankegangen, men der er en stor risiko for, at man vælger en centraliseret løsning, hvor alle data for alle borgere samles i ét system.
Det kan udgøre en stor sikkerhedsrisiko og er en åbenlys mulighed for masseovervågning af borgerne, hvor man blot behøver at ‘trykke på knappen’.
Jeg er af den opfattelse, at vi ikke behøver at løbe den risiko for at kunne løse disse opgaver. Ved at bruge personal data stores (som for eksempel PolyPoly) kan informationen i stedet ligge decentralt hos borgeren selv – med en krypteret backup hos det offentlige.
Derved kan borgeren få overblikket, men uden at det offentlige kan bruge en sammenkøring til masseovervågning.
Manglende fokus på erhvervsrettede IT-uddannelser
Et tredje element i strategien handler om uddannelse. Her er vi enige med regeringen om, at der er behov for flere, der bliver uddannet inden for IT, teknologi, data og kodning.
Men selv om strategien nævner det, savner vi dog, at regeringen kommer med nogle mere konkrete initiativer på området.
Der er initiativer målrettet folkeskolen og et løft af undervisernes digitale kompetencer i bred forstand.
Men der er ingen initiativer målrettet uddannelser, der fører til de specialiserede IT-kompetencer, der med regeringens egne ord hæmmer den danske vækst, innovation og danske eksportmuligheder.
Der er aldrig blevet uddannet så mange fra IT-uddannelserne på universiteterne, som der er de seneste år. Men vi savner et fokus på de erhvervsrettede IT-uddannelser.
{{toplink}}
Grundstammen af de IT-professionelle kommer herfra og ikke fra universiteterne. Det er datamatikere, IT-teknologer, overbygninger til professionsbachelor og mange andre.
Hvis regeringen ønsker, at der skal uddannes flere inden for IT, teknologi, data og kodning – altså dem der rent faktisk skal lave tingene ude i virksomhederne og få det til at virke – bør man styrke de erhvervsrettede IT-uddannelser.
Advokat: Der er tendens til rigid fortolkning af reglerne på cloud-området
KMD: Danskernes hemmelige energidata rummer potentiel guldgrube
