KMD: Danskernes hemmelige energidata rummer potentiel guldgrube

Fra alle sider af samfundet bliver der presset på for at gøre energisektoren mere grøn, mere omstillingsparat og mere ansvarlig. Danmark skal tage globalt lederskab indenfor vedvarende energi og sikre en ambitiøs udbygning af grøn energi, lyder det endda i visionen for folketingets aftalepartier i ’Klimaaftale for energi og industri mv. 2020’

Og med et scenarie, hvor politikere, energisektoren og interesseorganisationer i dag lægger et massivt pres på forsyningsselskaberne for at træffe flere grønne beslutninger og at omstille til vedvarende energi i rekordfart, samtidig med at energiforbrugerne – dig og mig, vores arbejdspladser og virksomheder – også ønsker at bidrage til den grønne omstilling, kan man spørge sig selv, hvorfor omstillingen ikke går hurtigere, end den gør?

Set i et makroperspektiv er udfordringen, at vi endnu ikke har designet tilstrækkelige incitamentsordninger for energiforbrugerne, ligesom vi på samfundsniveau heller ikke har rullet nok værktøjer ud, der kan hjælpe med at sænke energiforbruget og reducere energispild.

Spørgsmålet er, hvilke muligheder vi så har tilgængelige. Det giver jeg gerne et bud på nu.

Guldgrube af viden

Forsyningsselskaberne sidder nemlig på en guldgrube af viden om Danmarks samlede energiforbrug. Derfor bør de se deres opgave bredere end blot gennem den primære økonomilinse, de tidligere har betragtet deres driftsaktiviteter igennem.

For forsyningsselskaberne ligger i dag inde med detaljeret viden om virksomheders og borgeres energiforbrug. De kan blandt andet fortælle, præcis hvor og hvornår et energiforbrug finder sted – eksempelvis både fra hvilke rum og på hvilke tidspunkter af døgnet, og hvilken effekt det eksempelvis vil have at udskifte en installation, sænke temperaturen eller reducere strømforbruget på afdelingsniveau.

Det er bare ikke information, vi kender til uden for forsyningsselskaberne, for det fremgår ikke af de opgørelser og fakturaer, vi modtager, når regningen skal betales. Men det bør vi kræve at blive klogere på.

{{toplink}}

For den akkumulerede viden, forsyningsselskaberne sidder på, vil kunne give et samlet billede af energiforbruget for hele Danmark, som det ser ud i dag.

Med et sådan overblik vil man gennem computersimuleringer kunne vise, hvilken effekt det vil have at udskifte en installation, sænke temperaturen eller reducere strømforbruget på afdelingsniveau, bygningsniveau eller på tværs af en kommunal bygningsmasse.

Kan gøre forbrugere mere klimabevidste

Og forsyningsselskaberne kan endda også bruge den guldgrube af viden til at hjælpe med at gøre forbrugerne endnu mere klimabevidste. Markedets store prisudsving gør automatisk forbrugerne mere interesserede i deres eget forbrug.

Ved at præsentere forbrugerne for flere forbrugerdata, kan forsyningsselskaberne både hjælpe den almindelige forbruger med at spare penge, samtidig med at de skubber på den grønne dagsorden.

Det er en underdrivelse at sige, at den danske energisektor er under kraftig forandring. Og så stor omskiftelighed er vigtig at omfavne med fleksibilitet. Fra et forsyningsperspektiv bør man derfor øge sin fleksibilitet ved at sætte flere energidata i spil.

For kun med større præcision i nedslaget kan man træffe strategiske beslutninger om økonomi, langsigtede investeringer og – ikke mindst – at hjælpe forbrugere såvel som virksomheder med at træffe de mest klimarigtige valg på det mest oplyste grundlag.

debat@altinget.dk