LA: Fremtidens arbejdsmarked er mere individuelt
DEBAT: Fremtidens arbejdsmarked bliver et individualiseret et af slagsen, mener Laura Lindahl fra Liberal Alliance. Nye teknologier gør, at man bliver tilknyttet som arbejder på nye måder, og det vil give mindre incitament til at organisere sig.
Af Laura Lindahl (LA)
Beskæftigelsesordfører
Arbejdsmarkedet styres som så mange andre markeder af udbud og efterspørgsel med den teknologiske udvikling som en mellemliggende faktor.
Der har til alle tider været forandring i hvad man havde brug for at kunne, og den forandring er drevet af udvikling i teknologi og innovation. I forrige århundrede var der et andet behov for rebslagere og tækkere, end der er i dag. Til gengæld efterspurgte ingen i 1800-tallet en dygtig it-programmør eller en ingeniør i nanoteknologi.
Mennesker bliver hele tiden klogere, dygtigere og bedre til at hjælpe os selv med ny teknologi, nye ideer og opbrydning af gamle strukturer og tænkemåder. Problemet opstår, når efterspørgslen på bestemte typer arbejdskraft stiger og udbuddet ikke følger med.
Der har vi som politikere et ansvar for at pege udviklingen i den rigtige retning med et åbent og modigt blik for fremtiden.
En ny form for arbejde
Nye teknologier får nye industrier til at blomstre frem med nye arbejdsformer til følge. Vi ser det i forhold til tjenester som eksempelvis Mover (der lovligt agerer som Uber på fragtområdet) og Happy Helper (ad hoc rengøringstjeneste på timebasis), som ikke alene fører store fordele for forbrugeren med sig, men også nye måder at være tilknyttet arbejdsmarkedet på.
Der opstår en ny form for freelance- eller løsarbejde, som kræver nytænkning hvad angår beskatning, arbejdsløshedsforsikring, pensionsordninger og så videre. Her har interessevaretagelsen for arbejdstagere såvel som arbejdsgivere en ny og vigtig opgave i fortsat at være relevant.
Og vi har som nævnt som politikere et ansvar for at agere fremtidsorienteret frem for bagstræberisk. Det gør vi ved på den ene side at komme bedagede monopoler og særlovgivninger til livs – det kunne eksempelvis være taxilovgivningen, som Liberal Alliance gerne så endnu mere normaliseret, apotekerlovgivningen eller planloven.
På den anden side har vi fra politisk hold en opgave i at turde tale om, at nogle fag går en bedre fremtid i møde, og at det også bør betyde noget, når unge mennesker vælger uddannelsesspor.
Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge stærke it-kompetencer og højt specialiserede naturvidenskabere. Hvis vi som land ikke svarer på arbejdsmarkedets efterspørgsel, taber vi i den globale konkurrence.
Mindre incitament til at organisere sig
Jeg regner med, at vi over de næste årtier vil se et opsplittet arbejdsmarked, hvor de virkelig dygtige løber langt foran, samtidig med at vi ser et uorganiseret marked af freelancere og løsarbejdere.
Det indebærer for mig at se en høj grad af individualisering, hvor den enkeltes incitament til at lade sig fagligt organisere bliver mindre.
Enten fordi man som højt specialiseret nøglemedarbejder oplever en høj grad af jobsikkerhed på tværs af virksomheder qua sine kompetencer. Eller fordi man som ad hoc arbejdstager enten ikke optjener ret til arbejdsløshedsforsikring eller ikke står i et fast ansættelsesforhold, hvor en faglig organisation vil kunne varetage ens interesser over for en konstant arbejdsgiver.
Der ligger en enorm opgave for arbejdsmarkedet parter i fortsat at være relevante og ikke lade arbejdsmarkedsreguleringen glide mere og mere over i politisk regi.
Jeg glæder mig til at følge udviklingen!
LO: Robotter kræver skyhøje ambitioner for uddannelse
Disruptionfirma: Der venter seks roller på fremtidens arbejdsmarked
