Hvorfor har it ikke løst problemerne i sundhedssektoren?
DEBAT: Politikerne tager fejl, når de tror, at centralisering af sundhedsvæsnet løser it-problemerne, skriver ledende overlæge Benn Duus, Bispebjerg Hospital.
Af Benn Duus
Ledende overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Det spørgsmål har politikere stillet i årevis - og spørgsmålet er da også særdeles relevant. Men svaret blæser desværre i luften.
Det er mere end 10 år siden, at Sundhedsstyrelsen offentliggjorde sin nationale it-strategi, og alligevel diskuterer vi fortsat it-problemer. Mange, såvel politikere som centrale embedsmænd, har givet udtryk for, at løsningen skulle søges ved at omlægge strukturer. Nu laver vi regionerne, så skal vi nok - blandt meget andet - få velfungerende it-systemer. Eller næste trin på stigen: Hvis regionerne ikke kan løse problemerne, så må de nedlægges, og sundhedsvæsenet skal styres centralt af staten. Så kommer der i hvert fald styr på området - er forventningen!
Men jeg må beklage. Strukturændringer løser ikke it-udfordringen i sundhedsvæsenet. Vi husker alle AMANDA, arbejdsmarkedstilsynets landsdækkende it-system. Det var vist ikke nogen succes.
Der er grundlæggende 3 aktører i denne problemstilling. Politikere, brugere (forstået bredt som sundhedspersoner og patienter) og it-organisationer (forstået bredt som interne organisationer og udbydere).
Det er i denne treenighed, at udfordringen ligger. Politikere er igennem mange år blevet tudet ørerne fulde om, at it er løsningen på alt. Konsulenter og it-udbydere har afholdt talrige konferencer, hvor der er givet mange løsningsforslag på it-udfordringerne i sundhedsvæsenet. Naturligvis gør enhver fornuftig politiker disse synspunkter til sine egne og lover borgerne, at nu skal der nok komme styr på det ene og det andet - vi indfører bare nyere og smartere it-systemer!
Og naturligvis skaber disse udsagn forventninger hos brugerne. Nu bliver alle oplysninger let tilgængelige, det bliver utrolig hurtigt for sundhedspersoner at løse deres opgaver i forhold til borgerne osv.
Men hvad sker der, når it-organisationerne skal til at løse udfordringerne? De ser verden fra deres egen stol, uanset om de er en del af regionerne, eller de er private udbydere. De siger, at de opfatter sig som serviceorganisationer, men de opfører sig ikke sådan. De tager ikke udgangspunkt i de arbejdsgange, der igennem utallige år har udviklet sig i sundhedsvæsenet. Nej, de mener, at de skal diktere arbejdsgangene via it-systemerne. Og det er lige netop, hvad der er sket ved indførelse af nye it-systemer siden årtusindeskiftet.
Så det er vel også rimeligt at spørge, om det er lykkedes? Hvad siger brugerne? I foråret 2012 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt læger i sygehusvæsenet, og de deprimerende resultater var, at kun 38 % fandt, at sundheds-it var velfungerende, at 53 % fandt, at sundheds-it tog tid fra patienterne, og at kun 38 % fandt, at sundheds-it var tilpasset arbejdsgangene i sundhedsvæsenet. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viste på samme tidspunkt, at kun 46 % mente, at sundheds-it havde haft en positiv indflydelse på sundhedsydelser siden 2009.
Det er ikke godt nok!
It kan løse mange problemer, men politikerne må kræve, at al fremtidig it-investering understøtter arbejdsgangene i sundhedsvæsenet. At it-organisationer - bredt forstået - tager udgangspunkt i de sundhedsprofessionelles behov, når der skal udvikles og implementeres nye it-systemer i sundhedsvæsenet. Hvis det sker, vil vi opleve et stort spring frem.
Udnyt det danske potentiale for M-health
Regionalt monopol er dyrere og dårligere
