Handikappede: Velfærdsteknologi - ja tak

Af Stig Langvad
Formand, Danske Handicaporganisationer 

I den aktuelle debat om velfærdsteknologi bliver personer med handicap nogle gange skildret som skeptiske, måske ligefrem imod denne udvikling. Det er på ingen måde en korrekt fremstilling - snarere tværtimod. Men personer med handicap har andre synspunkter, der skal tages med i debatten.

Det er vigtigt, at den nye teknologi introduceres, anvendes og vedligeholdes på en måde, så den bliver en hjælp og en forbedring af mulighederne for de personer med handicap, der skal nyde gavn af den. Den nye teknologi må gerne give besparelser på omkostningerne ved at yde den nødvendige støtte til personer med handicap, men det må ikke være på bekostning af mulighederne for at kunne deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. 

For personer med handicap kan velfærdsteknologi og andre muligheder skabt gennem teknologiske fremskridt være med til at fremme den enkelte persons muligheder for deltagelse i samfundslivet baseret på egne ønsker. For os handler det derfor ikke kun om teknologi til velfærd, men derimod om teknologi til fremme af muligheder for deltagelse og uafhængighed bl.a. gennem forbedret livskvalitet, tryghed, sikkerhed, mobilitet og kommunikation.

Der skal turbo på udviklingen
Der er behov for at sætte turbo på udviklingen af teknologi for at fremme mulighederne for personer med handicap, der har behov for hjælp fra andre for at kunne fungere optimalt. Det ville være fantastisk, hvis der kunne sikres en udvikling, hvor den nye teknologi blev gjort til gavn for alle personer med handicap.

Udviklingen af velfærdsteknologi påvirkes meget af det store fokus på støtte inden for plejesektoren. Derfor oplever vi, at forskning om og midler til velfærdsteknologi sker inden for dette specifikke område i stedet for inden for hele området. Hermed er der stor risiko for, at udvikling af velfærdsteknologi til personer med handicap udelukkende bliver set som noget, der er relevant inden for den sociale sektor og ikke inden for andre sektorer, hvor der også er behov for udvikling af velfærdsteknologi til eksempelvis elektronisk stemmeafgivelse, mobiltelefoni, digitale bøger eller andre ting.

Samtidig har fokus på velfærdsteknologi fået en lidt negativ klang, fordi det oftest kommer til at handle om, at det primære formål er at spare arbejdskraft frem for at sætte personer med handicap fri. Det er fint at spare arbejdskraft, hvis det samtidig betyder, at personer med handicap kommer tættere på at have de samme muligheder som andre. Men hvis velfærdsteknologi kun drejer sig om besparelser, kan det have en direkte negativ effekt på friheden og muligheden for personer med handicap.

Velfærdsteknologi og brugerinddragelse
Det er vigtigt at have et meget bredt perspektiv på at skabe lige muligheder for alle gennem anvendelse af ny teknologi. Derfor handler den teknologiske udvikling ikke kun om at sikre øget uafhængighed gennem anvendelse af robotstøvsugere, automatiske toiletter m.v., men den handler også om muligheden for at kunne anvende automatisk kontrol af sin fordør, finde vej, kunne kommunikere, kunne læse aviser og bøger, stemme osv.

Den nye teknologi kan og må ikke udvikles eller introduceres uden inddragelse af repræsentanter for de personer, der skal bruge denne. Det er afgørende for succes og effektivitet, at den nye teknologi anvendes der, hvor borgerne med handicap synes, at den gør gavn. Og det forudsætter, at handicaporganisationerne inddrages meget tidligt i udviklingen af den nye teknologi, og at der stilles krav til nye teknologiske løsninger, der sikrer, at den lever op til de behov, personer med handicap kan have.

Det nytter ikke noget fortsat at lave løsninger for mennesker uden handicap og derefter supplere med løsninger, der skal bruges til personer med handicap. I stedet skal man, hvis det overhovedet er muligt, løse det i samme fase - eksempelvis når der udvikles digitale løsninger til kommunikation mellem borgerne og myndighederne. Særlige løsninger til mennesker med handicap, der kunne være undgået, vil altid medføre øgede omkostninger i sidste ende.

Etiske overvejelser
Selvom vi alle sammen synes, at den nye teknologi kan og skal anvendes i videst muligt omfang, vil der altid være nogle etiske begrænsninger. Udviklingen må ikke, som nævnt, medføre eksklusion af personer med handicap fra det omkringliggende samfund. Den må heller ikke betyde, at personer, der ikke kan benytte den nye teknologi, ikke kan få den personlige hjælp, de har behov for.

Det må i hvert tilfælde ikke blive således, at den nye teknologi fører til mere ensomhed frem for deltagelse i samfundslivet efter eget ønske. Teknologien må ikke skabe ulogiske sammenhænge, hvor samspillet mellem personlig hjælp og teknologiens løsninger gør det vanskeligt for personer med handicap at få overblik over eller sammenhæng i deres hverdag. Udgangspunktet skal være det logiske liv for den enkelte og ikke for systemet.

Teknologien kan meget, men ...
Det vil være forkert at tro, at den nye teknologi kan løse alle udfordringer. En robotstøvsuger kan godt være et fint redskab i dagligdagen, men den kan ikke løse alle opgaver omkring støvsugning som f.eks. i møblerne. Der er beklageligvis en tendens til at tro, at den nye teknologi kommer af sig selv, når det gælder personer med handicap. Det sker kun i begrænset omfang. Det er ikke markedet, der kan drive udviklingen på handicapområdet, når det gælder den nye teknologi. Dertil er målgrupperne alt for små og komplekse. De udgør ikke i sig selv en markedsandel, der kan styre markedet gennem sin købekraft.

Selvom der kan være mange spørgsmål, der endnu kræver svar, når det gælder udvikling og introduktion af nye teknologiske løsninger til personer med handicap, skal der ikke herske tvivl om, at nye teknologiske løsninger introduceret på den rette måde og med det nødvendige anvendelsesområde altid bliver mødt med åbne arme hos den samme gruppe mennesker! Maskinstormere hører fortiden til - faktisk er personer med handicap frontløbere, når det gælder anvendelse af ny teknologi.

debat@altinget.dk