Danske Medier: Vi risikerer at tabe næste generation til techgiganterne

Det er i de her år, at kampen om de unges opmærksomhed står, derfor er det vigtigt, at man nu rækker ud med mediepolitikken, skriver Marianne Bugge Zederkof.

Techgiganterne – herunder misbruget af vores data, udhulingen af annoncemarkedet og det pres, de via deres platforme lægger på medievirksomheder og vores demokrati – kommer nødvendigvis til at fylde meget i de kommende medieforhandlinger.

Hvis danske medievirksomheder skal kunne stå distancen over for virksomheder som Google, Facebook og Netflix, kræver det dog ikke kun politisk regulering. Det kræver også, at politikerne ser det potentiale, der er i det danske medielandskab og får tilpasset støtteordninger.

Mediepolitikken skal understøtte et mangfoldigt dansk medielandskab, hvor der er noget for alle danskere på tværs af land og by, alder og interesse.

Ellers har vi intet at stille op som alternativ til de techgiganter, der på tværs af sociale platforme og streamingtjenester har gjort vores tid og kliks til en effektiv forretning, som dog kun i meget begrænset omfang bidrager til dansk økonomi og demokrati.

Særligt de unge er det vigtigt, at man nu rækker ud til med mediepolitikken. For det er i de her år, at kampen om deres opmærksomhed står. Og selvom Instagram og TikTok unægteligt fylder mere i deres medieforbrug, end mange af os på den anden side af 40 kunne tænke os, er det ikke en naturlov, at det skal være sådan.

Pulje til podcasts og lokalradio
Den digitale udvikling er ikke kun udfordringer. Den er også muligheder. Podcastmediet er for eksempel et af dem, som har virkelig godt tag i de unge. Faktisk er de 12-18-årige og de 19-34-årige de to grupper, der har taget podcasts allermest til sig.

Og på trods af, at både indtjenings- og støttemulighederne er begrænsede, bliver der her produceret fænomenal dansk underholdning, nyheder og samfundsstof. Derfor foreslår vi i Danske Medier, at podcasts og andre lydprodukter skal kunne søge støtte fra en del af public-service-puljen.

For det giver simpelthen ikke mening, at et medie, som virkelig har vist sig at kunne appellere til unge, ikke har gode støttemuligheder.

Det er ikke kun podcasts, som har et stort potentiale for at nå ud med samfundsstof til de unge. Således fastslog rapporten "Danskernes brug af nyhedsmedier 2020", at lokale kommercielle radiostationer når ud med redaktionelle nyheder til grupper af unge, som overordnet set ikke just sidder klistret til aftennyhederne eller netavisen.

De lokale kommercielle radiostationer er samtidig en af de mediegrupper, som er hårdt presset af techgiganternes udhulning af det lokale annoncemarked.

Derfor bør der afsættes en underpulje af public-service-puljen, hvor lokale kommercielle radioer kan søge midler til at dække redaktionelle udgifter. Og så bør kriterierne for tildeling af midler fra public-service-puljen justeres, så lokale kommercielle radiostationer igen kan søge midler til redaktionel innovation og udvikling.

Bevare sammenhængskraften
Men det er ikke kun på lydsiden, at der er mulighed for at understøtte et varieret medieforbrug hos unge. Faktisk er der både under coronakrisen – og nu i forbindelse med kommunalvalget – kommet undersøgelser, som peger på, at de unge også gerne vil de lokale dagblade og ugeaviserne.

En nylig undersøgelse fra Kommunernes Landsforening har for eksempel vist, at hver fjerde mellem 17 og 24 år vil orientere sig om kommunalvalget i den lokale ugeavis, mens næsten hver femte vil gøre det i det lokale dagblad. Så viljen er der hos mange unge, og det kan måske hænge sammen med, at de er meget bevidste om faren for fake news på en platform som Facebook.

Den vilje bør man understøtte fra politisk hold. Både ved at sikre, den nu ad flere omgange diskuterede, ugeavispulje, som kan understøtte ugeaviserne i deres digitale omstilling. Men også via en midlertidig udviklingspulje til regionale og lokale medier.

For hvis vi kun fokuserer på den massive udfordring med de i dag stort set uregulerede techgiganter, risikerer vi at overse de muligheder, som lige nu spirer frem. Når vi vil bevare sammenhængskraften i det danske demokrati og medielandskab, kræver det med andre ord både udvikling og innovation.

Forrige artikel IDA om cybertruslen: Et vitalt område at mangle kvalificeret arbejdskraft på IDA om cybertruslen: Et vitalt område at mangle kvalificeret arbejdskraft på Næste artikel Institut for Menneskerettigheder: Det offentliges brug af kunstig intelligens skal under kontrol Institut for Menneskerettigheder: Det offentliges brug af kunstig intelligens skal under kontrol