Dansk Erhverv om AI: ”Vi kommer let til at male fanden på væggen med ny teknologi”

For et par måneder siden blev jeg påkørt i trafikken. Jeg befandt mig i en bil, der holdt for rødt lys, da en medtrafikant opslugt af gaderæs krængede sin bil over kørebanerne, mistede kontrollen og torpedere mig bagfra.

Heldigvis skete der kun materielle skader, men oplevelsen mindede mig om, at mennesker er fejlbarlige, irrationelle og tager impulsive chancer.

Det er dragende og fascinerende kræfter i film, i sportens verden og i kærlighedslivet – men det er ikke spor charmerende en torsdag aften på Herlev Hovedgade med et barn på bagsædet.

Et samfund på automatpilot
Den aften forbandede jeg menneskeheden langt væk og bad en stille bøn til singularitetsguderne om at give mig en verden, hvor elektronhjerner overtager voksenrollen, og hvor vi ikke længere tolererer mennesker bag rattet. Jeg var mennesker-stormer for en stund.

Helt så stejlt mener jeg det ikke. Jeg var oprevet. Og jeg ved godt, at det selvkørende mirakel lader vente på sig, og at ingen teknologi kan beskytte ubetænksomme mennesker mod sig selv.

En mere realistisk og ønskelig fremtid er nok, at vi designer mere sikre biler, hvor teknologien hjælper til, når føreren falder i søvn, taber hovedet eller simpelthen overser noget, som det er menneskeligt at gøre. Sådan ser jeg også store dele af fremtiden for kunstig intelligens. Som et samarbejde mellem menneske og maskine snarere end et samfund på automatpilot.

Kunstig intelligens er et modeord for en række teknologier, der forstærker menneskers evne til at træffe beslutninger. Det er næste led i en udvikling, hvor computere forstærker vores regnekraft og langtidshukommelse, og hvor bredbånd mindsker afstande.

Kunstig intelligens rummer en masse muligheder for ikke bare trafiksikkerhed, men også sundhed, klima og en lettere hverdag. Sikkerhedsstyrelsen bruger for eksempel kunstig intelligens til at standse farlige og ulovlige varer.

Vi skal omfavne mulighederne, og det kræver, at mennesket er i kontrol og i centrum for udviklingen. Noget vil markedet klare, fordi vi simpelthen vil afvise skrammel og varm luft.

Andre krav skal komme fra reguleringen, og her lyser EU op på verdenskortet med ambitioner om at være den voksne i klassen. Det er prisværdigt at søge en balanceret og risikobaseret tilgang.

Fanden på væggen
Vi kommer let til at male fanden på væggen med ny teknologi, måske fordi vi bilder os ind, at mennesker er gode og gennemsigtige, og maskiner lumske og lukkede.

Men det er sundt, at vi stiller krav til teknologien.

Lad os gøre det med afsæt i, hvad vi gerne vil opnå, frem for hvad vi frygter, at den digitale verdens svar på en vanvidsbilist ville kunne misbruge teknologien til på en i forvejen ulovlig måde.

Trafikuheldet jeg beskrev var en banal hverdagshændelse som fik et passende skuldertræk fra brandmanden og en notits i politirapporten. Det medførte ikke stop for bilproduktion eller privatbilisme, for vi har haft biler i mange år.

Vi har erfaret, at de færreste sætter en sport i at forvandle et køretøj til en dræbermaskine og reducere deres medmennesker til statister. Vanvittige mennesker er svære helt at undgå og skal håndteres enkeltvis.

Vi kan ikke stole blindt på et menneske, bare fordi det er et menneske. Tilsvarende bør vi ikke afvise kunstig intelligens, bare fordi den er kunstig. Vi skal stille krav til både mennesker og maskiner og forstå deres indbyrdes forskelligheder.

EU er på en vanskelig og særdeles vigtig opgave. Det centrale må være at sikre, at det store flertal med gode idéer og intentioner har grønt lys og ens trafikregler til at udvikle teknologien til alt fra at score kassen til at redde planeten, og meget gerne i smuk kombination.

Det mener jeg faktisk, vi har en forpligtelse til for at løse de store samfundsudfordringer. At afvise mulighederne på forhånd ville være uetisk og risikabelt, og faktisk meget lidt menneskeligt. Kør pænt derude.

debat@altinget.dk