Danmark og Tyskland kan lære af hinanden

Af Jakob Rehof
Professor i datalogi ved Technische Universität Dortmund og direktør for Fraunhofer Institut for Software- og Systemteknik, Dortmund

Som dansker, der i Tyskland beskæftiger sig med innovative anvendelser af softwareteknik i sundhedssektoren, er det naturligt for mig at beskæftige mig med spørgsmål som: ”Hvor er vi forskellige? Hvor er vi ens? Hvad kan vi lære af hinanden?”

I de store sammenhænge er Danmark og Tyskland bestemt sammenlignelige med hensyn til sundheds- og velfærdsteknologi. Begge lande er teknologisk højt udviklede og har sociale værdier og systemer, som placerer disse temaer politisk centralt, med meget betydelige investeringer i sundhedsområdet.

Begge lande deler også med store dele af den vestlige verden store udfordringer, som blandt andet følger af den demografiske udvikling hen imod en pyramide med stadig flere ældre mennesker, der skal (sundheds- og velfærds-)forsørges af en stadig mindre del af befolkningen.

Denne udvikling er særlig udpræget i Tyskland. Det er almindeligt erkendt, at den heraf følgende økonomiske udfordring er lige så akut, som den er nem at forstå: Hvordan bevarer (bedre: højner) vi kvaliteten i vores behandlings- og plejesystemer under stigende udgifter og med færre til at løfte opgaverne? Det er derfor også med god grund, at forsknings- og innovationsprojekter inden for velfærdsteknologi spiller en stor rolle i forskningspolitikken i både Danmark, Tyskland og generelt i EU.

Danmarks hurtigere udvikling og omsætning
Som læsere af Altinget imidlertid kan se af Nikolaj Helm-Petersens aktuelle og fremragende sammenfatning af væsentlige særtræk ved det tyske sundhedssystem i sammenligning med Danmark og andre OECD lande (se Nikolaj Helm-Petersens indlæg her), er der ved nærmere eftersyn en række forskelle imellem landenes velfærdssystemer, som betyder, at Danmark på flere områder er godt positioneret til at bidrage med løsninger inden for velfærdsteknologi, også med henblik på eksport til det tyske marked.

Danskerne kan drage fordel af et relativt meget simplere, mindre bureaukratisk og mere agilt system, som tillader hurtigere udvikling og specielt hurtigere omsætning i praksis (”roll-out” som vi siger i it-branchen) af nye teknologier, som typisk kræver strukturelle tilpasninger (for eksempel organisatoriske eller økonomiske forandringer) for at fungere.

Her er den tyske føderalisme en generelt komplicerende faktor - politisk og økonomisk. Den tyske financieringsstruktur inden for sundhedsområdet er uhyre kompliceret, blandt andet som følge af en føderal mangfoldighed af blandingsmodeller med offentlige og private forsikringsselskaber.

Disse fragmenterende forhold gør, at det kan være uhyre vanskeligt at finde forretningsmodeller for at føre innovative teknologier ud i praksis. Som følge heraf ser vi i nogle tilfælde på forsknings- og innovationsområdet i Tyskland en symptomatisk ”pilotitis”, hvor store mængder af teknisk innovative pilotprojekter udvikles blandt andet igennem forskningsmidler, som imidlertid går i stå, når det kommer til indførelse (og financiering) i praksis.

Fordelen ved en offentlig sunhedssektor
Ud fra et innovationssynspunkt har Danmark nogle fordele, som blandt andet følger af, at landet har en udpræget offentligt finansieret sundhedssektor. Man kan i Danmark simpelthen politisk beslutte, at bestemte organisatoriske og teknologiske innovationer gennemføres i praksis. Og danskerne gør dette, også i større stil.

Et fremragende eksempel er de ny hospitalsprojekter i regionerne, hvor jeg for tiden specielt har lejlighed til at følge udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby. Det er fascinerende at opleve et usædvanligt innovationsberedskab i praksis inden for sundheds-it. Et område, som desværre generelt set er alt for trægt i forhold til at indføre de nødvendige innovationer, som i dag er teknisk mulige, for eksempel inden for traceability, patientflow og logistik. Blandt andet disse områder angribes netop nu med stor energi, kreativitet og innovationsvilje i Skejby.

Man kan spørge: Hvad kan danskerne lære af tyskerne (ud over det allerede åbenbare punkt, at det undertiden kan være tilrådeligt at lade sig informere mere om det tyske marked)?

Tysk sans for planlægning og logistik
Da jeg nu har brugt en del plads på at prise det danske system, må jeg fatte mig i større korthed end spørgsmålet egentlig tillader. Lad mig derfor nøjes med at fremhæve et enkelt eksempel, jeg selv kender indefra. Det illustrerer mere generelt tyskernes særlige sans for planlægning og logistik i stor skala.

I Dortmund er logistik igennem mange år udviklet som en selvstændig ingeniør- og videnskabsdisciplin, som nu føres mere systematisk sammen med it-området (”informationslogistik”).

Således har vi just oprettet et Fraunhofer-center for logistik og it i Dortmund omkring de to Fraunhoferinstitutter, som systematisk betragter det totale logistikområde i samspil med softewareteknik og it (alt fra transportlogistik til intralogistik, også med specielle afdelinger for logistik og it i sundhedsområdet).

Jeg kender intet andet sted, hvor et sammenligneligt kompetenceberedskab skabes i lige så stor stil. Her bliver landets størrelse pludselig til en fordel og multipliceres med Tysklands tradition og fascination for videnskab og ingeniørkunst, der ofte drives med færre barrierer imellem teori og praksis end så mange andre steder.

Jeg ser frem til, blandt andet i samarbejde med Healthcare Denmark, at bidrage til trafikken af ideer på tværs af grænsen.

debat@altinget.dk