Mere sundhedsteknologi til Tysklands gråhårede

Af Nikolaj Helm-Petersen
Vicekonsul og innovationsattaché, Innovation Centre Denmark, München

Tyskland er et af de lande i verden, der bruger flest penge på sundhedsområdet. I 2011 brugte tyskerne 294 milliarder euro på sundhedsområdet svarende til godt 11 procent af BNP.

Fremadrettet forventes der øgede investeringer på sundhedsområdet - først og fremmest fordi der er store behov - men også fordi sundhedsområdet generelt er mindre konjekturfølsomt end andre brancher som f.eks. byggebranchen og de tyske eksportbaserede industrier.

Tysklands sundhedssektor er et stort apparat. Samlet er der næsten fem millioner ansatte. Til sammenligning ligger bilindustrien ”kun” på 720.000 ansatte. Antallet af sygehuse (omkring 2.000 med cirka 500.000 sengepladser) konsolideres, det vil sige reduceres, langsomt. Der er desuden forsat mere end 100 af de lovpligtige sygekasser, som i høj grad finansierer aktiviteterne i det tyske sundhedsvæsen.

Næsten ingen børn - rigtigt mange gråhårende
Både Tyskland og Japan rejste sig økonomisk i årtierne efter Anden Verdenskrig og blev over tid til nogle af verdens mest succesfulde højteknologiske industri-nationer. I et mere nutidigt perspektiv har de to lande også et samfundsmæssigt fællestræk: De ældes - og de ældes betydeligt mere end andre OECD-lande.

De aldrende befolkninger skyldes mange forhold. Men når tyskerne og japanerne rammes særlig af en demografisk udfordring, er der en fælles underliggende problemstilling: Flere højtuddannende kvinder i samfund præget af konservative værdier synes at føre til betydeligt fertilitetsfald. Danske kvinder har de senere år ligget omkring 1,7 -1,8 barn per kvinde, mens det tilsvarende tyske tal er 1,4 barn. Hver femte tyske kvinde fravælger helt at få børn. Tendensen er særligt klar blandt højtuddannede, og dem bliver der stadig flere af. Samtidig stiger levealderen.

En konsekvens er, at de over-80-åriges andel af den samlede tyske befolkning forventes at tredobles i de kommende årtier. Fra fem til knap 15 procent af Forbundsrepublikkens indbyggere. De plejekrævende over-80-årige vil fremover også udgøre en større andel af Danmarks befolkning, men den danske udvikling vil være mindre udpræget end den tyske.

Varme hænder fra udlandet
Modsat ø-nationen Japan er Forbundsrepublikken Tyskland et åbent samfund. Med en placering midt i EU's indre marked kan manglende varme hænder i sundhedssystemet derfor nok findes. F.eks. i form af jobsøgende syd- og østeuropæere. Den katolske kirke, som fortsat spiller en rolle i hospitals- og plejesektoren, har allerede systematiseret importen af sygeplejerske-uddannede nonner fra Afrika og Sydamerika - i erkendelse af begrænset udbud af unge tyske nonner. 

Det tyske velfærdssystem udfordres imidlertid også økonomisk. Så problemet er ikke kun at skaffe varme hænder. I Danmark kender vi til offentlige tilskud, der beregnes på bagrund af familiemedlemmers økonomi. SU til hjemmeboende børn var således længe afhængigt af forældreindkomsten. Dette generationerne-betaler-for-hinanden-princip fylder mere i det tyske velfærdssystem. Her forventes og forpligtes voksne børn at betale til deres gamle forældre, når disse har brug for blandt andet plejebolig. Den model kan komme under pres i en familiestruktur uden søskende og fætre/kusiner. 1-2-4 familiemodellen kendes allerede fra Kina (ét barn, to forældre og fire plejekrævende bedsteforældre).

Blandt de forskellige fremtidige løsninger, som drøftes, er udflytning af tyske plejehjem til Polen og Tjekkiet, hvor lønningerne er lavere. I første omgang synes telemedicinske løsninger dog nok mere tillokkende. Hvis indlæggelsestider kan reduceres og samspil mellem hospitals- og plejesektor optimeres ved hjælp af ny teknologi - vil der klart være tysk interesse. Og her kan Danmark tilbyde relevante løsninger. Men de danske løsninger skal tilpasses Tyskland.    

Tyskland er ikke som Danmark
Mange danskere har været i Tyskland og oplevet landets vidt forskellige attraktioner - fra vinferie i Rhinområdet, det cool og kreative Berlin eller folkeligt karneval i Køln og oktoberfest i München. Derudover er det omfattende tyske motorvejsnet noget, som danskerne i høj grad også har stiftet bekendtskab med.

Man hvad man ikke kan se gennem bilruden, er de usynlige grænser mellem regionale og lokale myndigheder. Tyskland er i høj grad et decentralt samfund med betydelige regionale og lokale forskelle - både mellem øst og vest, men i høj grad også mellem nord og syd. De 16 delstatsregeringer holder ofte øje med, at den føderale regering ikke blander sig for meget.

Statistisches Bundesamt har i en befolkningsprognose forudset, at den nuværende befolkning på godt 80 millioner i 2060 vil være faldet til mellem 65 og 70 millioner. Internt i forbundsrepublikken er der dog store forskelle. Det økonomiske succesrige Bayern vokser således i befolkningsstørrelse - mens de fem østtyske delstater (to millioner færre indbyggere) såvel som Niedersachsen (en halv million færre) omvendt over en årrække har tabt dele af deres befolkninger.

Decentralt og it-konservativt
I dansk politik gennemføres der omfattende politiske reformer, f.eks. strukturreformen, hvor 14 amter og 270 danske kommuner blev til fem regioner og 98 kommuner. Den type re-design af hele den offentlige sektor er næsten utænkeligt i Tyskland. Tysk politik er langt mere præget af inkrementalisme - de mange småjusteringer og tilpasningers princip. Forklaringen er blandt andet et til tider trægt føderalt system, hvor både delstaterne og den føderale regering skal være enige, før der for alvor kan laves større reformer.

Men en mere konservativ tysk kultur synes også at spille ind. Eurostat måler løbende på europæiske borgers brug af it. Her ses betydelige landeforskelle. I Danmark var det i 2010 over 70 procent af borgerne (de 16- til 74-årige), som kommunikerede elektronisk med myndigheder - i Tyskland var det tilsvarende tal under 40 procent.

Sundheds-it: Danmark i top og Tyskland i midterfeltet
Flere OECD- og EU-rapporter inden for sundheds-it peger i samme retning: Selv om nabolandene Danmark og Tyskland begge er udviklede, velhavende økonomier, som tillige er forskningsintensive og hjemsted for førende industrivirksomheder, så er status på ibrugtagning af sundheds-it vidt forskellig. Brug af sundheds-it i hospitalssektoren er i én analyse fra 2013 målt på fire dimensioner (it-infrastruktur, it-løsninger, udveksling af data samt it-sikkerhed): Her er Danmark helt i top, mens Tyskland ligger lidt under det europæiske gennemsnit. Tilsvarende peger en måling af brugen af sundheds-it hos praktiserende læger på samme landemønster.

Når Danmark scorer så højt, hænger det givetvis sammen med vores universelle cpr-nummer system og vores samlede folkeregister. Ingen af delene findes i Tyskland, hvor statslig registrering af intime oplysninger om borgerne forsat er et sensitivt emne.

Barrierer og løsninger for øget velfærdseksport
Konsulentfirmaet Damvad har i 2012 for Erhvervsstyrelsen kortlagt regler og rammer for deltagelse i offentlige udbud på det velfærdsteknologiske område på danske eksportmarkeder herunder Tyskland.

Analysens udgangspunkt er fire produktgrupper: lægemidler, hjælpemidler, automatisering/tele/medico-teknisk udstyr samt tjenesteydelser i forhold til hospitalsbyggeri og ældrepleje. Særligt tre af de generelle konklusioner kan vi fra det danske konsulat og innovationscenter i München nikke genkendende til:

• Der er en række barrierer forbundet med deltagelse i offentlige udbud. I Europa kan barriererne blandt andet være manglende gennemsigtighed i offentligt indkøb. EU og EØS-lande skal følge EU’s udbudsdirektiv og reglerne for det indre marked. Markederne for offentlige indkøb er således i princippet åbne, men blandt andet de offentlige indkøbs størrelse kan dog ofte ligge under tærskelværdier.

• Lokal tilstedeværelse eller samarbejde er afgørende for danske virksomheders succes med at vinde offentlige udbud i de udvalgte lande.

• Der ligger et betydeligt eksportpotentiale i at forsøge at styrke danske virksomheders adgang til at deltage i offentlige udbud i de europæiske lande.

Hertil bør tilføjes to særlige konklusioner vedrørende Tysklands situation:

• På mange områder bør Tyskland betragtes som 16 forskellige lande med hver sin lovgivning, hver sine politiske strategier og hver sine tilskudsordninger mv. Danske virksomheder, der tænker på øget eksport af velfærdsteknologiske løsninger, bør derfor vurderer potentialet per delstat.

• Fraværet af et universelt tysk CPR-nummer betyder - sammen med en mindre it-parat befolkning- at datagrundlaget om patienter og borger, som sundhedsløsninger i Danmark er baseret på, ikke kan genfindes på samme vis i Tyskland. 

debat@altinget.dk