Mål om digitale læremidler bliver ikke indfriet
DEBAT: Regeringen har ambitioner om en mere digital folkeskole. Men der mangler forpligtende mål, som kan sikre, at de digitale læremidler faktisk kommer i spil, mener Martin Koch Pedersen, sundhedspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Af Martin Koch Pedersen
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv
Danskerne mener, at digitale læremidler i folkeskolen forbedrer børns læring. Det går godt i spænd med, at regeringen har både ambitioner og har afsat midler til området. Forlagsbranchen og danske it-virksomheder har investeret massivt i digitale læremidler til skolerne for at kunne efterkomme den politiske efterspørgsel og ambitioner.
En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 39 procent af danskerne ikke synes, at digitale læremidler bliver brugt flittigt nok i folkeskolen, og 45 procent mener ikke, der er nok it-udstyr på skolerne. Samtidig mener 69 procent af danskerne, at digitale læremidler forbedrer børns læring. Det er Dansk Erhverv enig i.
Men de politiske ambitioner bliver ikke indfriet på de danske folkeskoler. Dansk Erhverv opfordrer derfor til at fastholde fokus og give skoler og kommuner mere tid til at sikre en levedygtig implementering af den digitale folkeskole.
Ingen forpligtende mål
Udviklingen af it har gjort det muligt at anvende en lang række digitale læremidler i skolen. Det gælder eksempelvis programmer, der automatisk retter grammatik- eller matematikopgaver, og interaktive læremidler, der er udviklet til pædagogisk at understøtte læring. Selvom der er igangsat en del initiativer udnytter folkeskolen endnu langt fra hele det potentiale for forbedret læring, som de nye digitale læremidler tilbyder.
Det er ærgerligt, at man politisk ikke tager skridtet fuldt ud. Man har ambitioner om en mere digital folkeskole, men der følger ikke bindende mål med, som ville sikre, at de digitale læremidler faktisk kom i spil. Man må nok også erkende, at det simpelthen tager tid, og at tilskudspuljen ikke i sig selv er nogen magisk løsning, der sikrer hurtig udbredelse.
Det skal ske ved, at man skal fastholde de puljepenge på i alt 500 millioner kroner, der er afsat i år, så de også kan anvendes frem til og med 2017. På den måde kan skoler og kommuner fortsat få tilskud til indkøb af digitale læremidler. Samtidig må man fra politisk hold sikre, at de digitale læremidler forankres, således at de bliver en permanent og naturlig del af undervisningen i den danske folkeskole.
Efteruddannelse af lærerne er påkrævet
Der findes i dag et stort antal digitale læremidler, som bliver brugt ude i skolerne. 336 digitale læremidler er godkendte og klar til brug ude på skolerne. Det er dog helt afgørende, at de digitale læremidler, der så er til rådighed, også bliver integreret i undervisningen.
Det har vist sig, at nogle lærere har taget de digitale læremidler til sig, men der er stadig behov for at få udbredt de digitale læremidler blandt lærerne. Eksempelvis kan der være behov for at afsætte flere midler til efteruddannelse af lærere.
Dansk Erhverv skal naturligvis ikke bestemme over, hvad folkeskolen skal bruge gaven på en milliard kroner til fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, som fonden gav i oktober, men et godt bud er efteruddannelse i digital undervisning.
Der er penge at hente i internetpsykiatri
