Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling

DIGITAL: På grund af corona banker den digitale generalforsamling på døren hos mange foreninger og organisationer. Cecilie Seidelin Petersen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde forklarer, hvordan man bygger et solidt grundlag for arrangementet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Generalforsamlingen – årets vel nok vigtigste begivenhed for de fleste foreninger og organisationer.

Årsregnskabet skal godkendes, bestyrelsen skal vælges og fremtidens indsatser og budgetter skal planlægges.

Under de nuværende restriktioner kan generalforsamlingen ikke afholdes som vanligt. Derfor må mødet for mange organisationers vedkommende flyttes fra den fysiske til den digitale verden.

Den overgang kræver koncentration, mener Cecilie Seidelin Petersen, som til daglig rådgiver organisationer og foreninger som konsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA).

“Det er de færreste organisationer og foreninger, der har nedskrevne procedurer for, hvordan man holder en digital generalforsamling. Derfor er det vigtigt, at man tager opgaven seriøst.”

Der er nemlig en del spørgsmål at tage stilling til, når der skal afholdes en digital generalforsamling, forklarer konsulenten.

“Hvad for en mødeplatform skal vi bruge? Er en digital generalforsamling lovlig jævnfør vores vedtægter? Hvordan holder vi afstemningerne hemmelige? Hvordan giver man ordet videre i Microsoft Teams?”

Det kan virke omfattende, men hvis man tager sine digitale forholdsregler, kan man sagtens få en succesfuld generalforsamling, fortæller Seidelin Petersen.

Første skridt: Nærlæs vedtægterne
Første skridt mod en digital generalforsamling bør være at gennemgå foreningens vedtægter, fortæller Cecilie Seidelin Petersen.

“Man skal være helt sikker på, at man lever op til de vedtægter, man har i foreningen. Med det mener jeg, at man helt konkret bør undersøge, hvorvidt der er nogle begrænsninger i vedtægterne i forhold til at afholde en digital generalforsamling.”

Hvilke begrænsninger kunne det være?

“Der kan være tidsfrister, der skal overholdes, eller nogle meget specifikke beskrivelser af, hvordan en afstemning skal foregå. Det er ikke altid, at man uden videre kan konvertere det til en digital løsning.”

For nogle organisationer kan det være nødvendigt at kontakte sin lands- eller paraplyorganisation eller måske sin kommune. De kan hjælpe foreningen med at afklare, om generalforsamlingen er lovlig eller ej.

“Det er enormt vigtigt, at man får afklaret det her fra start. Ellers risikerer man at holde en generalforsamling, som, man bagefter finder ud af, ikke var lovlig, og det kan munde ud i store problemer,” fortæller Seidelin Petersen.

DGIs juridiske afdeling har formuleret en række forslag til en vedtægts-paragraf om digital generalforsamling. Det kan bruges, når det ikke er muligt at afholde en fysisk generalforsamling, og du kan læse mere om det her.

Andet skridt: Få styr på det tekniske
De fleste af os har efterhånden prøvet kræfter med et onlinemøde under corona, men at arrangere en digital generalforsamling er væsentligt mere komplekst, fortæller Cecilie Seidelin Petersen. 

For hvilken af de mange tilgængelige platforme passer bedst til din forenings behov?

“Der er flere forskellige platforme at vælge imellem,” forklarer konsulenten og uddyber.

“Zoom, Microsoft Teams og Google Meet er de mest gængse, og de kan alle noget forskelligt. Derfor er det vigtigt, at man tidligt i processen får nogle med erfaring, viden og motivation til at undersøge tingene, så man kan vælge den rigtige platform til foreningens behov.”

Cecilie Seidelin Petersen og CFSA har lavet en liste med forslag og anbefalinger til valget af mødeplatform. Det kan du læse mere om i denne artikel, som også indeholder andre tips til den digitale generalforsamling. 

Udover mødeplatformen skal der også vælges et afstemningssystem. I mindre organisationer med åbne afstemninger kan man måske nøjes med en simpel håndsoprækning, men hvis man ønsker større sikkerhed, er der flere muligheder at vælge imellem. 

“Der findes nogle professionelle online-løsninger, som skaber det mest sikre setup. Her er der mindst mulig risiko for snyd og dobbelt stemmeafgivning,” forklarer Cecilie Seidelin Petersen og fremhæver AssemblyVoting og ElectionBuddy, to deciderede E-valgsystemer. 

De avancerede systemer kan være dyre, så hvis man er en mindre organisation, er det ikke sikkert, at det giver økonomisk mening at investere i et professionelt system.

“Overvej, hvor stor risikoen egentlig er for valgsnyd. Giver det overhovedet mening for jer at bruge penge på en dyr løsning?” spørger Cecilie Seidelin Petersen. 

“Hvis ikke, så bør man i stedet finde noget mindre avanceret, der giver økonomisk mening. Det kan være Microsoft Forms, hvis man har adgang til Office-pakken. Eller Google Forms. Man skal bare være opmærksom på, at det er sværere at sikre sig, at folk kun stemmer én gang."

Tredje skridt: Hvad er deltagernes forudsætninger?
Uanset hvilken møde- og stemmeplatform man vælger, så skal man huske at give sine deltagere en grundig introduktion til det digitale aspekt.

“Nogle medlemmer mangler erfaring med de digitale platforme, og det er ikke sikkert, at de kan finde ud af det. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvem ens medlemmer er, og hvordan man bedst tilpasser generalforsamlingen til dem.”

“Det er jo et kæmpe demokratisk problem, hvis man potentielt udelukker en del af sin medlemsgruppe ved at bruge en platform, som de ikke kan finde ud af at bruge,” forklarer Cecilie Seidelin Petersen.

“Sæt derfor nogle spilleregler op i starten af mødet. Gennemgå de tekniske aspekter meget tydeligt. Sådan tænder og slukker du din mikrofon, sådan gør du, hvis du gerne vil tale. Det er godt, hvis man kan gøre det meget håndgribeligt.”

Hvordan skaber man engagement hos deltagerne?

“Det kan være en udfordring, specielt i de større generalforsamlinger. Her er det sværere at få folk til at melde sig på banen, og der er ikke den samme debat, som der plejer at være.”

“Der skal bare nogle små usikkerheder til, og så får folk ikke stillet det spørgsmål, de gerne ville. Hvis man i forvejen er lidt i tvivl om, hvordan det skal foregå, så er der en risiko for, at folk helt lader være med at stille deres spørgsmål.”

Hvordan undgår man at deltagerne mister motivationen undervejs?

“Man skal arbejde meget for at skabe et virtuelt rum, hvor folk har lyst til at være. Det kan man gøre ved at opfordre medlemmerne til at stille spørgsmål og give god tid til det. Det er vigtigt, at der er plads til at spørge ind, og man skal kunne grine af, at det hele er lidt svært.”

“Det kan være en fordel simpelthen at gøre det til et punkt på dagsordenen. Man kan sætte tid af til socialt samvær. Tal lidt sammen på kryds og tværs i begyndelsen af mødet, eller lav en præsentationsrunde,” fortæller Cecilie Seidelin Petersen og runder af:

“Der er så meget af det sjove, der bliver aflyst i øjeblikket. Derfor ville det kun være en god idé, hvis man gjorde sig lidt ekstra umage og gjorde generalforsamlingen til en god oplevelse.”

Forrige artikel Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne Næste artikel Guide: Test dit setup og optimér dit online-event Guide: Test dit setup og optimér dit online-event
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.