Guide: Test dit setup og optimér dit online-event

Det kræver en god portion viden om live-videoproduktion, hvis du vil skabe engagement hos dine frivillige, medlemmer eller brugere i disse sammen-hver-for-sig-tider. Videnscenteret bringer her en inspirationsguide med vigtige pointer fra DIFs GO LIVE-webinar om livestreaming.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo
journalist

Test, test, test!

Sådan lød opfordringen fra værtsparret Cathrine La Cour og Tobias Bagge, da DIF afholdt webinar om at planlægge og afvikle videostreams. Og for en gangs skyld handlede det ikke om at forebygge spredningen af coronavirus, men i stedet om vigtigheden af god forberedelse.

Forberedelse er nemlig nøglen til en god liveproduktion, og derfor bør man altid teste sit setup grundigt, før man går live, forklarede de to undervisere.

Men hvad er det helt præcist, man skal lede efter, når man tester sit setup? Hvilke platforme egner sig bedst til livestreaming, og hvilket udstyr er fordelagtigt at bruge til træningsvideoer?

Dét og meget mere belyser vi i denne guide.

Test, test og mere test
Den vigtigste forberedelse er som sagt testen. Underviserne Cathrine La Cour og Tobias Bagge foreslår, at man bruger en partner til sin test. En partner kan logge ind som tilskuer og undersøge, om lyd, lys og billedkvalitet er som ønsket.

Der kan nemlig være lys- eller lydgener, som man ikke opfanger, selv om man er til stede i rummet. Mikrofonen kan opfange lyde, som det menneskelige øre ikke selv opfanger, og derfor kan man risikere, at livestreamingen pludselig generes af en svag lyd af trafik.

Testen skal også gerne afsløre, om internetforbindelsen er i orden. Et hakkende billede skaber frustrationen hos tilskuerne og fjerner fokus fra præsentationen. 

En god huskeregel er, at man altid skal bruge et kabel til sin internetforbindelse i stedet for at bruge det trådløse net. Et kabel giver klart det bedste resultat og dermed også det bedste billede.

Sådan sikrer du billedkvaliteten
Der er tre tommelfingerregler, når man skal sikre billedkvaliteten på sit livestream, forklarer underviserne på DIFs webinar.

  1. God billedkvalitet opnås ikke alene ved at sætte kameraets opløsning på det højeste niveau. Du skal du aktivt sætte billedkvaliteten op til det ønskede niveau på din platform (eksempelvis Zoom eller Microsoft Teams). Husk også, at jo højere kvalitet, jo højere krav stilles der til din internetforbindelse.
  2. Hav fuld kontrol over, hvad der sker i billedet under livestreamingen. Det er vigtigt at undgå, at noget i baggrunden afleder tilskuerens opmærksomhed. En simpel, hvid baggrund er måske ikke den mest spændende, men den vil næsten altid være at foretrække i forhold til en baggrund med alt for meget information.
  3. Overvej hvilket billedformat, du vil benytte En smartphone eller en tablet vil typisk være indstillet til at filme i såkaldt højformat. Det er et smalt, men højt format, og her kan man risikere, at det bliver svært for tilskueren at se, hvad der foregår.

Fordi menneskets to øjne er placeret ved siden af hinanden, og ikke over hinanden, har vi det bedst med video i bredformat.

Vi oplever simpelthen de brede formater som mere behagelige at se på, og derfor er det ofte en fordel at bruge bredformatet til sin livestreaming. Bredformatet er særligt godt til sport eller andre arrangementer, hvor der er flere deltagere, som kræver mere plads i billedet.

God lyd, glade tilskuere
Hvis lyden ikke fungerer, kan det være mere forstyrrende end et dårligt billede, forklarer Cathrine La Cour og Tobias Bagge. Når lyden er dårlig, falder folk fra, uanset hvor interessant emnet er. Vær derfor opmærksom på følgende:

  1. Pas på med at placere folk for tæt på hinanden. Det kan skabe knas med mikrofonerne.
    Hvis du bruger en smartphone eller en tablet til at optage, skal du være opmærksom på kvaliteten af mikrofonen.
  2. Den interne mikrofon i smartphones og tablets vil ofte være placeret for langt væk fra deltagerne, og derfor er det bedre at investere i en ekstern mikrofon.
  3. Eksterne mikrofoner kan placeres på de enkelte deltagere. Det er en fordel, både til sportsarrangementer med mange deltagere, men også til livestreams fra konferencer, møder og lignende.
  4. Hvis I livestreamer udendørs, så husk at benytte en vindhætte. Ellers bliver lyden for dårlig. Indendørs kan I nøjes med en skumhætte.

Lykken er lys
Øjnene søger automatisk det sted hen, hvor billedet er lysest, forklarer underviserne på DIF-webinaret. Derfor er belysningen enormt vigtig. Hvis det, vi skal se, foregår på et mørkt sted i billedet, så har det store konsekvenser for kvaliteten.

  1. Brug det eksisterende lys. Hvis du kan nøjes med dagslys, så brug det. Hvis ikke, så tænk over, hvordan det kunstige lys falder.
  2. Vær opmærksom på, at lysforholdene kan ændre sig undervejs. Prøv at minimere fejlkilderne undervejs, så der skal ændres mindst muligt på belysningen under livestreamingen.
  3. Undgå at filme mennesker op mod vinduer og i modlys generelt. Det kan betyde, at kameraet blænder ned, og så bliver personerne i billedet mørke.
  4. Lys på ansigtet, som leverer oplevelsen. Værten er essentiel, hvis man skal brænde igennem til tilskuerne. Derfor er det vigtigt, at værten er godt belyst.

Den essentielle værtsperson
Før i tiden var det kun Dronningen og nyhedsværten på TV-Avisen, som måtte se tilskuere direkte ind i øjnene. Sådan er det ikke længere. Det er tværtimod vigtigt, at værten tør se ind i kameraet og skabe en relation med seerne. En god vært er nemlig essentiel, hvis man skal brænde igennem.

  1. Se ind i kameraet. Skab en relation med deltagerne. Hils på dem, når de kommer ind, og tal til dem. Dette er særligt relevant i en situation, hvor man forsøger at fastholde kontakten med foreningens medlemmer. 
  2. Mindsk afstanden og kom tættere på kameraet. De fleste har en umiddelbar følelse af, at de skal holde afstand til kameraet, men sådan er det ikke. Hvis du kommer tættere på kameraet, er det lettere at skabe en relation med seerne.
  3. Hvis aktiviteten kræver bevægelse, så placér en mikrofon på værten. De stationære mikrofoner kan være utilstrækkelige, hvis værten bevæger sig vidt omkring.

Fællesskabet trives på den rigtige platform
Det er måske fællesskabet, der er vigtigst, hvis man vil fastholde sine frivillige under coronanedlukningen. Det skal man have in mente, når man vælger sin streamingplatform, fortæller Cathrine La Cour og Tobias Bagge.

De mest oplagte platforme er Microsoft Teams og Zoom. Det kræver ikke nogle særlige forudsætninger for deltagerne at være med, og her kan medlemmer, frivillige eller brugere let kommunikere sammen.

Det er enormt let at streame fra Zoom og videre til Facebook, bemærker underviser Tobias Bagge. Den lette integration kan være en fordel, fordi deltagerne ikke behøver at logge ind via et link eller downloade en app.

De kan deltage direkte på Facebook gennem deres browser, og det er en enkel og lettilgængelig løsning.

Hvis du er interesseret i yderligere information om, hvordan man kan holde gang i det frivillige fællesskab på Facebook, så kan du deltage i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes webinar om emnet. Det er gratis. Du kan læse mere og melde dig til her.

Forrige artikel Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling Næste artikel Guide: Sådan øger du din organisations synlighed online med SEO Guide: Sådan øger du din organisations synlighed online med SEO
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.