Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne

ANERKENDELSE: Klare forventninger og fokus på fællesskab er vejen frem. Center for Frivilligt Socialt Arbejde giver her giver tre gode råd til, hvordan organisationer kan forbedre relationen mellem sine frivillige og brugerne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo

For sociale organisationer i civilsamfundet er det at hjælpe mennesker ikke blot en kerneopgave, men en bydende nødvendig værdi, som mange brænder for.

Derfor er sektoren befolket af mange frivillige ildsjæle, som velvilligt donerer deres tid, energi og evner til at være mentorer, voksenvenner og undervisere for dem, der har behov for en hjælpende hånd eller et godt råd.

Selvom motivationen er stor, og velviljen er til stede hos begge parter, er det imidlertid ikke unormalt, at relationen mellem den frivillige og brugeren kan støde på nogle bump langs vejen.

Af flere forskellige grunde er relationen måske ikke som forventet, og så risikerer den frivillige at brænde ud og miste motivationen. 

Denne problematik har Center for Frivilligt Socialt Arbejde behandlet i sit nyeste videnstema, hvor de har undersøgt, hvordan sociale organisationer i civilsamfundet kan forbedre relationen mellem sine frivillige og brugere.

Her giver CFSA tre gode råd til bedre relationer. 

Punkt 1: Formidl brugerens taknemmelighed til den frivillige
De frivillige er ofte ildsjæle og derfor motiveret af lysten til at gøre en forskel og hjælpe andre.
Hvis relationen mellem den frivillige og brugeren skal være velfungerende, er det derfor vigtigt, at den frivillige føler, at hendes indsats bliver værdsat af brugeren. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer den frivillige at miste motivationen.

Det undgår man som organisation bedst muligt ved at forberede sine frivillige på relationen, hvilket man kan gøre ved at stille to konkrete spørgsmål:

  1. Hvad forventer jeres frivillige i den konkrete interaktion med brugeren?
  2. Hvad kan I som organisation/forening gøre, hvis jeres brugere ikke har ressourcer til at give den frivillige den anerkendelse, som vi ved motiverer langt de fleste?

Ved at forventningsafstemme før relationen med brugeren begynder kan man komme eventuelle spørgsmål eller misforståelser i forkøbet.

CFSA anbefaler, at man udarbejder en præcis beskrivelse af den opgave, som den frivillige forventes at udføre, ligesom man bør give den frivillige tid og plads til at stille spørgsmål eller komme med ønsker til ansvar eller opgaver i forbindelse med samarbejdet.

Derudover kan det være en fordel at udarbejde en karakteristik af den typiske bruger, som præsenteres til den frivillige. 

Det er en særligt god idé, hvis man arbejder med meget sårbare brugere, som har svært ved at udtrykke deres taknemmelighed eller anerkendelse, fortæller Nathalie Perregaard, analysekonsulent hos CFSA. I det tilfælde skal organisationen træder til og anerkende den frivilliges arbejde, påpeger hun.

“Vi ved, at der findes sårbare brugere, som måske ikke har mulighed for at udtrykke det, den frivillige forventer. Det bliver derfor organisations opgave at formidle brugerens taknemmelighed til den frivillige og sørge for, at den frivillige hele tiden føler sig anerkendt og gengældt.”

Punkt 2: Lav en kompetenceplan
Lav en plan for, hvordan I arbejder med brugerens kompetencer. For at give relationen mellem den frivillige og brugeren bedst mulige vilkår bør organisationerne se brugerne som nogle, der spiller en aktiv rolle i relationen. Og ikke bare som nogle, der passivt modtager støtte.

Hvis brugeren ikke er engageret i relationen, kan den nemlig gå i hårdknude, og så risikerer indsatsen at falde til jorden. 

Derfor anbefaler CFSA, at man som organisation overvejer i god tid, hvilke forventninger man har til sine brugere. Er der nogle bestemte aktiviteter, som brugerne skal kunne deltage i? Er der brugere, som vi ikke kan arbejde sammen med?

Ved at afklare, hvilke typer af brugere organisationen kan og vil arbejde sammen med, bliver det også tydeligere, hvilke forventninger de frivillige kan have til brugerne.

Det er imidlertid ikke i alle organisationer, at man kan stille krav til brugerne. Nogle brugere kan være for sårbare, forklarer Nathalie Perregaard, og derfor kan det være en god idé at forventningsafstemme med brugerne og forberede dem på relationen med de frivillige.

“Noget, der har været lidt et tabu i civilsamfundssektoren, er ulighed. Ulighed er jo egentlig et centralt tema for mange organisationer, og det, at noget er fordelt ulige i det sociale liv, er tit det, der motiverer frivillige,” forklarer hun og uddyber:

“Det er vigtigt, at det ikke bliver et tabu, at den frivillige har langt flere ressourcer og kommer med et overskud, mens brugeren kommer med et underskud. Derfor kunne der måske være noget frugtbart i at hjælpe brugeren til at lære mere om, hvordan man indgår i en relation med den frivillige.”

Punkt 3: Gensidigt og forpligtende fælleskab
Gør det tydeligt for både frivillige og brugere, at relationen er et fællesskab med gensidige forventninger og forpligtelser.

Der er forskel på frivillige og brugere. De forskelle kan man ikke udligne, men de foreslår i stedet, at organisationen i sin kommunikation bringer brugerne og de frivillige tættere sammen.

CFSA tilråder, at man understreger over for både brugerne og de frivillige, at relationen er baseret på og afhængig af et gensidigt anerkendende forhold. 

Det kan man konkret gøre ved at omtale den frivillige relation som et venskab, ligesom man kan afholde arrangementer eller aktiviteter, der bringer brugerne og de frivillige tættere sammen. Denne tilgang ses oftere og oftere i civilsamfundet, forklarer Nathalie Perregaard.

“Vi oplever, at flere organisationer begynder at håndtere den sociale relation mellem brugere og frivillige anderledes. Man begynder at bruge termer som 'venskaber', der indikerer, at der er en lighed mellem de frivillige og brugerne,” forklarer hun og fortsætter:

“Ved at bruger termer som venskaber kan man sætte fokus på, at relationen er et gensidigt fællesskab. Der er også nogle organisationer, der siger, at de ikke gør noget for andre, men sammen med andre. Det er en bevægelse vi ser i civilsamfundet, hvor man i stigende grad tænker i fællesskaber, mere end man tænker i den klassiske frivillig/bruger-relation.”

Du kan her læse mere om Center for Frivilligt Socialt Arbejdes videnstema om relationen mellem frivillige og brugere her.

Forrige artikel Sådan kommer du i gang med corporate volunteering Sådan kommer du i gang med corporate volunteering Næste artikel Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.