V-vælgere siger nej til EU-traktat
EP-kandidat Mogens Vad (V) ser med bekymring på, at et flertal af Venstres vælgere tilsyneladende - som det ser ud nu - er imod udkastet til ny EU-forfatning. Der venter hårdt arbejde forude, mener han, der er opstillet på Frederiksberg.
For mig at se viser målingen alene, at danskerne besidder en sund portion skepsis. Alt respekt for det. Mon ikke at tallene ser noget bedre ud, når en aftale er kommet i hus engang i løbet af efteråret?
Som sædvanlig vil afstemningen dreje sig om et ja eller et nej til landets EU-medlemskab. Denne gang bør dog alle kunne se det uholdbare i, dersom Danmark fastholder sit ønske om at være medlem af EU efter at have sagt nej til en ny traktat, der bevarer de danske forbehold.
Det venter et hårdt arbejde forude for hele ja-siden og ikke mindst for os - Venstres tillidsfolk, folkevalgte og kandidater.
Stabilitetspagt afgørende for Euroen på langt sigt
I ugens løb har både den franske og den tyske regering været ude at fortælle at underskuddet på de offentlige finanser bliver større end ventet dvs. et pænt stykke over de 3 pct., som vækst og stabilitetspagten tillader.
I Bruxelles planlægger Kommissionen at undersøge grundlaget for udstedelse af bøder, som er den relevante sanktionsmulighed. Det er imidlertid et dårligt signal at sende, når de to største økonomier i Euro-land allerede få år efter Euroens indførelse ikke overholder betingelser.
Det gavner helt sikkert ikke bestræbelserne for et svensk ja til Euroen. I ugens løb gik en rådgiver for den franske regering i byen med det synspunkt, at man skal file på reglerne og f.eks. holde udgifter til forskning ude af beregningen. Synspunktet er, at fransk økonomi har brug for, at der kommer gang i økonomien her og nu, og her virker stabilitetspagtens regler som en spændetrøje for de bestræbelser.
Nu er det jo unionens – her euro-medlemslandenes samlede ve og vel – som går forud for Frankrigs og Tysklands ditto. Det virker, som om man glemmer det i Paris og Berlin. Men nu er vi jo ikke medlem af Euroen – så vi bliver jo slet ikke spurgt!
Det er dog i alle fald en udvikling, der giver anledning til bekymring. Uforholdsmæssigt store budgetunderskud kan føre til større inflation og højere rente på det længere sigt.
Dvs. det i sidste ende også kan have negative effekter på dansk økonomi – og måske ødelægge det flertal, der i flg. meningsmålinger for øjeblikket, er for euroen.
