VKs gigantiske generationstyveri

Pengene fosser ud af statskassen og regningen skal betales af fremtidens generationer, mener SFs formand Holger K. Nielsen, der giver fem konkrete bud på en ny politik.

Den borgerlige regering er i gang med et gigantisk generationstyveri. Pengene fosser ud af statskassen og regningen skal betales af fremtidens generationer. Også den slappe miljøpolitik sender regningerne videre.

Efter dagpengefadæsen er regeringen ude af stand til at reformere noget som helst i velfærdssamfundet. Den nedprioriterer konsekvent indsatsen for børn og unge. I stedet for at tage fat på problemerne i folkeskolen, har den indledt et frontalangreb på lærerne.

Det er rigtigt, at oppositionen ikke kan nøjes med at kritisere, den må også have et alternativ. På Jens Rohdes foranledning beskriver jeg gerne i fem punkter SF's bud på en alternativ politik.

En nye regering efter Fogh må levere det tilbage til de yngre generationer, som Fogh har stjålet. Det forudsætter prioriteringer og omfordeling, men også realistiske rammer for velfærden. Vi skal ikke levere lavere skatter, men derimod bedre velfærd. Hvad drejer det sig om?

  • 1. Vi skal udvikle verdens bedste folkeskole. Der skal tilføres ressourcer, der skal stilles krav, men der skal også være respekt om skolens arbejde. Børnene skal lære noget, men det gøres bedst ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og intelligens. Børnene skal kunne håndtere fremtidens udfordringer. De skal kunne omstille sig, have sociale kompetencer og udvikle deres kreative intelligens. Men de skal også have rum til leg - til at være børn. Skolen skal være rummelig og lokalt forankret. Da både radikale og SF står udenfor det nuværende folkeskoleforlig, må folkeskolepolitikken genforhandles.

  • 2. Danmark skal være et foregangsland på miljøområdet. Vi skal have en høj international cigarføring, bl.a. i EU, men også sikre folkelig forståelse for miljøpolitikkens nødvendighed. De globale miljø- og ressourceproblemer er alvorlige, men det er uansvarligt at overlade dem til vore børnebørn. Og vi kan gøre meget - også uden at miste livskvalitet. Det handler i høj grad om livsstil, men også om lovgivning. Økologiske og sunde fødevarer skal gøres billigere. Børnenes skal ikke fyldes med kemiske stoffer i deres hverdag. Det skal fortsat være en menneskeret at kunne drikke rent vand fra hanen. Det skal være attraktivt at bruge den kollektive trafik. Der skal målrettet forskes og investeres i grøn teknologi.

  • 3. Social retfærdighed skal i højsædet. Globaliseringen giver mange positive muligheder, men risikerer også at splitte samfundet. I dag er over en halv million mennesker sat udenfor arbejdsmarkedet. Mange af dem tilhører etniske minoriteter men i stedet for at sende dem ud af landet, skal de sendes ud på arbejdsmarkedet. Det drejer sig ikke mindst om uddannelse og efteruddannelse, men også om skabelse af jobs, hvor der ikke stilles krav om store uddannelser. Det var i den forbindelse besynderligt, at et folketingsflertal - incl. de radikale - underminerede hjemmeservice-ordningen. Virksomhederne skal forpligtes på et socialt ansvar - fx i forhold til efteruddannelse og de ældre på arbejdsmarkedet. Den skandaløse starthjælp til flygtninge skal fjernes.

  • 4. Der skal ske en fornyelse af velfærdssamfundet på grundlag af medborgerskab og forebyggelse. Hovedproblemet i velfærdssamfundet ligger i, at folk er blevet forbrugere i stedet for medborgere. Forholdet til den offentlige sektor bliver som at gå på indkøb i supermarkedet i stedet for at være et fælles ansvar. Men den offentlige sektor er ikke bare en forretning, der skal drives så effektivt som muligt - den er udtryk for de opgaver, vi har valgt at løse i fællesskab. Det betyder også at de fælles opgaver skal kunne løses i andre demokratiske fora end i den traditionelle offentlige sektor. F.eks. i civilsamfundet med hjælp fra frivillige organisationer, lokalsamfund m.v. Det er centralt at udvikle et ægte lokaldemokrati med decentralisering og muligheder for lokal involvering. Folkeskolerne skal - også af gavn - blive lokale kulturcentre, der åbner sig for de mennesker, der bor i området. I stedet for blot at reparere skal der satses på systematisk forebyggelse. Det gælder ikke mindst i sundhedspolitikken, men vi skal også blive bedre til at fastholde mennesker på arbejdsmarkedet. Nedslidning og dårligt arbejdsmiljø koster årligt samfundet et tocifret milliardbeløb.

  • 5. Danmark skal føre en aktivistisk udenrigspolitik, hvor vi prioriteter forebyggelse af konflikter, økonomisk udvikling, menneskerettigheder og demokrati. Kampen for menneskerettigheder skal være universel - også Putin må kritiseres, når Rusland forgriber sig på tjetjenerne. Prioriteringen af en ikke-militær sikkerhedspolitik må nødvendigvis medføre en skarpere holdning til den amerikanske tænkning og det vil være nødvendigt med et mere forpligtende udenrigspolitisk samarbejde i EU. Og u-landsbevillingerne må - i det mindste - op på niveauet før den borgerlige regering.

  • Forrige artikel Katastrofalt signal fra euroland Næste artikel Billedets devaluerede sandhedsværdi