Katastrofalt signal fra euroland
Koncnetrat af lederen "En skidt dag" i Politiken 26. november 2003 om det tysk-franske brud på EUs stabilitetspagt.
I stedet for at insistere på grundreglen om, at eurolande højst må have et budgetunderskud på tre procent af BNP, og at der kan idømmes bøder ved vedvarende overtrædelser, indlod EU's finansministre sig således på et kompromis med to europæiske stormagter.
Det sender et signal om, at Frankrig og Tyskland ikke er underlagt samme regler som de øvrige eurolande, hvoraf nogle jo allerede har fået alvorlige begmænd, når deres underskud tegnede til at blive for store. Kompromiset er også ejendommeligt, for så vidt det omfatter Tyskland, der ellers af ren inflationsangst gjorde stabilitetspagten i sin nuværende form til et kardinalpunkt for tysk eurodeltagelse. Men det er dog en detalje i det store spil. (...)
PROBLEMET ER bare forløbet. Gårsdagens kompromis var således ikke resultatet af en vel tilrettelagt proces, men et knæfald for to store lande, som signalerer, at nogle er mere lige end andre. Det er uacceptabelt.
Og det hele bliver kun værre af, at signalet sendes godt to uger før det kommende EU-topmøde i Bruxelles, hvor EU-landene skal nå frem til et udspil til en kommende forfatningstraktat. Det bliver endnu sværere end før ... og det siger ikke så lidt.
For hvordan vil man indgyde tillid til, at de grundlæggende værdier og principper, som en kommende forfatningstraktat jo vil handle om, har samme gyldighed for alle, når dette princip end ikke kan håndhæves i eurosamarbejdet?
Og hvordan vil man overbevise nuværende og kommende EU-lande, der ikke er med i euroen, om, at også de bør deltage, når dagen i går så klart understregede, at der er forskellige regler for store og små?
Jo, det var en skidt tirsdag for Europa.
