Upersonlig hjemmehjælp

Koncentrat af lederen "Hjælp" i Politiken, 29. januar 2004.

I DAGENS AVIS kan De læse om en 83-årig kvinde, som i løbet af ti års hjemmepleje har modtaget besøg af ikke mindre end 204 forskellige mennesker, som skulle hjælpe hende med husførelsen. (...)

Men hvad skal hun gøre? Hjemmeplejeordningen er ikke ideel - og det er spørgsmålet, om den nogensinde kan blive det.

Først og fremmest er der det problem, at de ældre ofte føler, at deres integritet krænkes, når et fremmed menneske invaderer hjemmet. Ikke mindst af denne grund foretrækker de at se et kendt ansigt og blive fortrolige med den person, som skal hjælpe.(...)

DET STORE problem er hjemmehjælpens minuttyranni. Og den fortsatte mangel på kærligt samarbejde omkring tildelingen af hjemmehjælp.(...)

På grund af skattestoppet har kommunerne få penge, og derfor udregnes tiden i knappe mål. Den ældre person må selv indstille sig på at fungere som et ur, ikke som et menneske. Hun (han) må ikke knytte sig specielt til nogen af hjælperne, for de kan være skiftet ud og borte for evigt næste mandag, og den sociale kontakt er borte.(...)

Den ældre person kan naturligvis vælge den private ordning - kun få (5,9 procent) gør det, måske fordi de ikke får bedre omsorg i privat regi.

Dertil kommer som noget afgørende, at det er et meget hårdt arbejde at være hjemmehjælper. De hårdeste og mest krævende job i dagens Danmark er generelt også de dårligst lønnede. Må vi bede om den utopi at få lønnen sat op for hjemmehjælpere? Det må vi godt - men se om dét hjælper.

Forrige artikel Fatale følger for anbragte børn Næste artikel Overenskomstens klare signal