Ungdomsarbejdsløshed stærkt stigende
Ungdomsarbejdsløsheden stiger hastigt under VK-regeringen, skriver SFs Anne Baastrup i dette debatindlæg.
Ikke siden 1980'erne har vi set en sådan eksplosiv vækst i ungdomsarbejdsløsheden. Dengang blev resultatet bl.a at man med adgangsbegrænsningerne til uddannelserne holdt en stor gruppe unge udenfor - og efter en årrække på overførselsindkomster kvitterede de daværende borgerlige regeringer med en førtidspension. Sådan.
For unge akademikere er arbejdsløsheden på et år steget med over 20 pct. Regeringen vil helst brokke sig over, at de unge tager humanistiske uddannelser. Men erfaringerne fra 1980'erne viser, at trods gyldne løfter fra den til enhver tid siddende undervisningsminister, så kan alle rationelle studievalg føre til arbejdsløshed. Sådan gik det for ingeniørerne i 1980'erne. Og sådan går det i dag.
For ingeniører er stigningen i arbejdsløsheden i perioden helt oppe på omkring 50 pct.
Nyuddannnede ud i arbejdsløshed
Danmark er således nærmest planmæssigt på vej mod at smide alt for
mange nyuddannede ud i arbejdsløshed. I en tid, hvor alle politikere
beklager sig over de små ungdomsårgange, tillader vi os at lade
stadigt flere af dem gå arbejdsløse. Hvis man tror, det er den rigtige
vej til at skabe nok, der arbejder, så vi kan få råd til fremtidens
velfærd, tror man grueligt galt.
De, der ender i arbejdsløshed, risikerer i løbet af meget kort tid, at deres kvalifikationer forældes. De unge arbejdsløse får svært ved at få et job senere hen, og samfundet går glip af de store uddannelsesinvesteringer.
Men ikke nok med det. De unge ledige får ingen hjælp fra regeringen med at vedligeholde deres kvalifikationer. Regeringen satser nemlig hårdt på at spare på hjælpen til de arbejdsløse, og det skal bl.a. ske ved at styre hvor meget, de regionale folk må hjælpe de arbejdsløse med uddannelsesaktivering.
Regeringens slagord
'Den hurtigste og mest direkte vej til et job' lyder regeringens
slagord. Det betyder oversat til dansk, at den arbejdsløse
IT-medarbejder eller ingeniør hellere skal 'direkte' ud i et job som
f.eks. langturschauffør, end hjælpes til at vedligeholde sine
kvalifikationer, så de har en chance for at få job den dag, der igen
er brug for dem som IT-folk og ingeniører.
Regeringen benægter at den har et ansvar for den stigende arbejdsløshed. Tværtimod skyder den skylden på internationale konjunkturer. Men selv om konjunkturerne naturligvis spiller en rolle, så ville et sådant argument jo aldrig være blevet godtaget af Claus Hjort Frederiksen eller Anders Fogh Rasmussen, da de var i opposition.
Det er desuden interessant at regeringen på den ene side anerkender konjunkturernes betydning for beskæftigelsen, men alligevel vil holde den enkelte arbejdsløse ansvarlig for sin situation. Det er ikke alene dybt urimeligt, det er noget hykleri.
Og det presser en række mennesker som i forvejen stresses af dagpengeregler, dårlig økonomi, frustrationer over ikke at få lov til at bruge deres kvalifikationer, og som i realiteten aldrig har fri, fordi man altid liiige kan skrive en ansøgning til, søge en ekstra gang på nettet eller liiige ringe til den eller den i kampen for et job. Det er opslidende - ikke mindst når man får afslag nr. 117.
Indstil klapjagten, VK
Regeringen må påtage sig et ansvar og stille større krav til
arbejdsgiverne. Regeringen skal indstille klapjagten og
kriminaliseringen af arbejdsløse. På to år har regeringen forværret
dansk økonomi og beskæftigelse betragteligt - nu skal vi tilbage på
ret kurs.
