Staten skal ikke vælge vækstmarked
Koncentrat af lederen "Fogh skal ikke være chef i Danmark A/S" i Berlingske Tidende 18/4 2005.
En stat er ikke en virksomhed, der skal satse på det ene vækstmarked frem for det andet
Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det spørgsmål har regeringen stillet sig selv og er nået frem til omridset af et svar: Det er noget med bio-, nano- og informationsteknologi, funderet i et vækst-, viden- og iværksættersamfund. (...)
Dermed løber regeringen en betydelig risiko for at satse forkert, som statsminister Anders Fogh Rasmussen da også erkendte her i avisen i sidste uge.
»Hvis man er så bange for at gribe forkert i posen, at man intet foretager sig, så sker der ikke noget,« mener han. Nej, hvis man ikke spiller, så vinder man aldrig, som tusindvis af danskere fortæller sig selv hver uge, når de køber en tipskupon. Men man taber altså heller ikke. Og der er ikke noget, der tyder på, at lige netop politikerne er de bedste til at finde de 13 rigtige.
Erhvervssucceser kommer nedefra. Gode ideer og hårdt arbejde udført af folk, der sætter deres egne penge på spil, er fundamentet for praktisk taget alle denne verdens vellykkede virksomheder. Statens opgave er at give virksomhederne de bedst mulige rammer: Lov og ret, uddannelse og tryghed.(...)
Sandt er det, at det ville være godt for os, hvis Nokia havde været en dansk virksomhed. Men sammenligningen halter. Danmarks velfærd hviler på et langt sundere grundlag end Finlands i begyndelsen af 90erne og for den sags skyld i dag. Nemlig på tusindvis af virksomheder - i tusindvis af brancher - og deres evne til at klare sig i den globale konkurrence uden statslig beskyttelse eller indblanding.
Det skal vi bygge videre på. Vilkårene for erhvervslivet kan sagtens gøres bedre. Vores uddannelsesstandard er for dårlig, og vores marginalskat er alt for høj. Men »den største forandring og fornyelse af det danske samfund, som er sket i nyere tid,« som Fogh taler om - det er der ikke brug for.
Det har været en stor lykke for Danmark, at socialdemokraterne her i landet ikke nationaliserede erhvervslivet i det 20. århundrede, som det skete så mange andre steder i Europa. Det er grotesk, hvis en liberal statsminister i det 21. århundrede vil gå den modsatte vej. Lad virksomhedernes direktioner om at beslutte, hvad der er værd at satse på.
