SF kan ikke få nok EU

Koncentrat af lederen "SF vil have mere EU" i Information, 12. februar 2004.

Hvis Fogh havde lyttet til SF kunne han være kommet af med tre ud af fire EU-forbehold, siger Margrete Auken, SF’s spidskandidat ved det kommende Europa-Parlaments-valg

EU-begejstringen i SF vil ingen ende tage. Efter at Steen Gade tirsdag i Information kritiserede statsminister Anders Fogh Rasmussen for at være den mest EU-skeptiske og defensive statsminister nogen sinde, går partiets spidskandidat ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, Margete Auken, videre ad samme kurs.

Til Information siger Margrete Auken, at hun deler Gades analyse, men at man »kan gå endnu hårdere til værks i vurderingen af Fogh, samtidig med at kritikken i øvrigt også bør rettes mod Social-demokratiet.(...)

Ud med forbeholdene
Margrete Auken siger, at hvis Fogh havde lyttet til de meldinger, som SF er kommet med i Europa-politikken på det sidste, havde statsministeren haft mulighed for helt at komme af med tre ud af de fire EU-forbehold.(...)

"Vi er jo – bortset fra oprettelsen af en egentlig EU-hær – nu med på det hele, når det gælder forsvarspolitikken".(...)

"På samme måde har vi ikke nogen problemer med det retlige forbehold, måske lige bortset fra planerne om at oprette en fælles europæisk anklagemyndighed med udleveringspligt".(...) Forbeholdet om unionsborgerskabet er jo helt irrelevant og ligegyldigt for SF,« siger hun.

EU er SF’s platform
Margrete Auken vil imidlertid ikke anbefale en ophævelse af det danske forbehold over for deltagelsen i den økonomiske og monetære union nu.(...)

Hun vurderer overordnet, at SF i dag et parti, der ser den europæiske union som "en helt naturlig og overmåde vigtig platform for et international orienteret, venstreorienteret politisk projekt. Hele den nervøsitet over for EU som lå bag ved f.eks. Edinburgh-aftalen er forsvundet".

Tilsvarende håber hun også, at den pt. forliste EU-forfatning bliver realiseret, så hurtigt som muligtlande.(...)

Og når det gælder de aktuelle forhandlinger om EU’s budget er hun også med på Europa-Kommissionens krav om, at Unionen skal have flere penge fra medlemsstaterne:

"Og de skal ikke gå til landbrugspolitik, men til de nye medlemslande, en stærkere udenrigspolitik og en bedre udviklingsbistand".

Hvad med den EU-modstand, som fortsat findes i SF. F.eks. i den såkaldte bjørnebande af unge SF’ere. Betyder de ikke noget ?

"Jeg kan slet ikke se nogen fornyelse fra den kant. Og jeg ser heller ikke for mig, at de kommer til at spille nogen konstruktiv rolle i udviklingen af partiets Europa-politik. De kan måske ødelægge noget, men ikke bidrage. Selv om nogle af dem er vældig kvikke og intelligente".

Forrige artikel Fleksibilitet er godt Næste artikel Sort arbejde nødvendigt