Fleksibilitet er godt
Koncentrat af lederen "Friheden til at arbejde" i Berlingske Tidende, 11. februar 2004.
Arbejdslivet dominerer fritiden, lyder klagesangen nu igen fra fagforeningsfolk og forskere. Denne gang som reaktion på tal, der viser, hvad vi godt vidste i forvejen:
Danskernes arbejde foregår i stadig højere grad på skæve tidspunkter. Men den udvikling burde nærmere give grund til glæde end til det modsatte.
Der var engang, hvor det at have et arbejde betød, at man mødte op klokken otte og gik hjem klokken fire, hver dag, 48 uger om året. Det var en arbejdsform, der udsprang ikke af folks behov, men af industrisamfundets krav.(...)
I dag udfører de fleste arbejdet foran PCen, ved mødebordet og i telefonen. Der er ingen speciel grund til, at det skal foregå i faste tidsrum. Der er plads til en fleksibilitet. (...)
Skal man have tid til at se sin familie, er det ikke så tosset, hvis en del af arbejdet kan laves, når børnene er lagt i seng.(...)
Det er rigtigt, at arbejde efter fleksible tidsplaner kan udløse stress og dårlig samvittighed. Men det kan arbejde på faste tidspunkter så sandelig også. De selvsamme undersøgelser af danskernes tidsforbrug viser, at der på det nærmeste ingen sammenhæng er mellem hvor stresset, man føler sig, og hvor meget, man arbejder.
Stress er i det store hele noget, der skal bekæmpes, ved ordentlig tilrettelæggelse af arbejdet og livet udenfor.(...)
Bekymrede mennesker frygter, at den stigende fleksibilitet vil få os til at nedprioritere familie og venner og kun gå op i arbejdet.
Til det må man sige, at det vel er folks eget valg. Men også, at intet tyder på, at det vil gå sådan. For ganske vist arbejder vi betydeligt mere i dag end for 30 år siden.
Men det er arbejdstimerne til madlavning og børnepasning, der er steget. Mængden af formelt arbejde er for nedadgående, og et kig på de aktuelle overenskomstkrav burde være nok til at gøre det klart, at sådan vil det fortsat gå - fleksibilitet eller ej.
