Revolutionerende DNA-register

Koncentrat af lederen "Tag skridtet, men træd varsomt" i Berlingske, 23. september 2003 om etableringen af et DNA-register.

En dråbe blod, et hår, sperm eller spyt efterladt på gerningsstedet er i dag et vægtigt bevis for politiet, når det skal afdække, hvem der har begået en forbrydelse.

DNA-sporet er så godt som ufejlbarligt. Men trods videnskabens fremskridt er det stadig god gammeldags efterforskning, politiet må ty til, når det skal løse en kriminalgåde. For endnu har vi ikke noget DNA-register, selv om det teknisk ikke ville være det store problem at skabe.(...)

På den ene side er det et problem, at staten registrerer sine borgere. Det strider mod princippet om beskyttelse af individets rettigheder. Vi opstiller jo af samme grund heller ikke TV-kameraer på hvert et gadehjørne, selv om det nok ville begrænse kriminaliteten mærkbart.

Alligevel er det klart, at graden af overvågning af borgerne i dag har nået et niveau, som for bare tyve år siden ville virke utænkeligt. Som borger sætter man dagligt elektroniske fingeraftryk, når man bruger sit Dankort, ringer i telefonen eller søger på internettet.(...)

Men det er vilkårene i et moderne informationssamfund. Og det helt afgørende er, at trods den omfattende registrerings skyggesider opvejer fordelene så klart ulemperne.(...)

Det samme vil gøre sig gældende med et nationalt DNA-register, hvis man vel at mærke tænker sig grundigt om, før bloddråberne indsamles. Det vil være et revolutionerende redskab for politiet, og det vil uden tvivl afskrække mange fra at begå kriminalitet.

Kan det misbruges? Vanskeligt at forudse, men meget taler for, at det ikke vil være tilfældet.(...)

For en sikkerheds skyld bør det dog alligevel ikke være et redskab, som politiet selv kontrollerer. Arbejdet bør udliciteres til et særligt organ, som politiet kan søge adgang hos i tilfælde af konkrete DNA-spor i en kriminalsag.

Forrige artikel Slut med at være protestparti Næste artikel Fogh vinder på taktikken