Regeringen har interesse i solidt efterårsforlig i stedet for forhastet sommerforlig

Ideen om at lande et forsvarsforlig hurtigt var primært Ellemanns og Venstres. Derfor møder det ikke de store protester, at regeringen nu vil sætte tempoet lidt ned. Et forlig før sommerferien og Nato-topmødet er heller ikke nødvendigvis en vindersag for regeringen på den internationale scene.

I sidste uge kom vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) med en udmelding i Jyllands-Posten, som trak en del overskrifter. Nemlig at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ikke starter lige foreløbig. Vi skal nok hen på den anden side af påske.

Det er der flere forklaringer på. For det første har Troels Lund Poulsen beholdt sit ”daytime job” som økonomiminister ved siden af vikartjansen for den sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen.

For det andet er det såkaldte kasseeftersyn af hele Forsvaret forsinket. Det blev iværksat af daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) i september sidste år og går ud på at gennemlyse Forsvaret.

{{toplink}}

For det tredje skal der tages affære ovenpå den hårde kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kom med i starten af januar. Den handlede nemlig blandt andet om, at ministeriet ikke har haft styr på udmøntningen af de omkring 15 milliarder kroner, som politikerne bevilgede til nyt materiel og nye initiativer, da de indgik det nuværende forsvarsforlig i januar 2018.

Det går simpelthen ikke at lave et nyt forlig med endnu flere penge til nyt materiel og nye initiativer, hvis økonomistyringen fortsat ikke sidder lige i skabet. Derfor skal der styr på den del først, fastslog økonomiminister og vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der dermed viste det, som vi alle sammen godt vidste. Nemlig at han er økonomiminister og ”vicefinansminister” før han er forsvarsminister.

Groet i Ellemanns have 

Udskydelsen af forligsforhandlingerne fik megen omtale, men reelt var der tale om en temmelig stor ”ikke-nyhed”, som mest af alt tog luften ud af nogle forventninger, som primært Troels Lund Poulsens eget parti har opbygget.

For ønsket om et hurtigt forlig var næsten udelukkende en blomst, der før valget i november groede i Venstre og Jakob Ellemann-Jensens have. Derfor var oppositionspartierne overhovedet heller ikke utilfredse med Troels Lund Poulsens udmelding i sidste uge. For de eneste, der virkelig har været forhippede på et sommerforlig, er Venstre.

{{toplink}}

Alle andre partier vil hellere tage den tid det nu tager at strikke et ordentlig forlig sammen. Det nuværende forsvarsforlig løber året ud.

Venstre fik regeringspartnerne Socialdemokratiet og Moderaterne med på ideen om at sigte mod at lande et forlig inden sommerferien. Og det er ifølge Troels Lund Poulsen stadig ambitionen. Det har Ellemanns sygemelding, forsinket kasseeftersyn og kritikken af økonomistyringen ikke ændret ved.

At nå det hele i et godt to måneder langt vindue fra påske medio april til sommerferiestart ultimo juni virker dog en anelse ambitiøst og urealistisk for et forlig af denne størrelse, varighed og betydning.

Regeringstoppen må desuden spørge sig selv, om ikke også det risikerer at give bagslag på den internationale scene.

Ikke særligt store klapsalver

Et forlig inden sommerferien vil give statsminister Mette Frederiksen (S) mulighed for at tage til Nato-topmøde i Vilnius i juli med en håndfast politisk aftale i tasken, som bringer Danmarks forsvarsbudget op på at udgøre de famøse to procent af bruttonationalproduktet.

Det vil Frederiksen uden tvivl være stolt af. Hun skal dog ikke forvente særligt store klapsalver. For adskillige Nato-allierede er allerede på vej videre op ad.

{{toplink}}

Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg gjorde det også fornylig klart, at to procent ikke er loftet. Det er gulvet. Og måske det var på tide at sætte et nyt ambitiøst mål.

To procents-målet er nemlig fra 2014 og gik ud på, at landene skulle ”sigte efter at arbejde hen i mod” de to procent i 2024. Nu står der lige straks 2024 på kalenderen. Så hvorfor ikke sætte et nyt mål om eksempelvis 2,5 eller 3,0 procent i 2034?

Hvis det vinder gehør, så kan Danmarks plan om at nå to procent i 2030 komme til at blegne og fremstå decideret pinlig.

Sammenskudsgilde 

Samtidig vurderede embedsmænd i Forsvarsministeriet i november sidste år i et internt notat, at Danmark i dag kun lever op til to af de ni såkaldte styrkemål, som Nato har opstillet til os. Det er en række kapaciteter, som vi skal kunne stille med, og en række opgaver vi skal kunne påtage os, som en del af det kollektive forsvar af Nato-alliancen.

Alliancen er nemlig en form for sammenskudsgilde, hvor vi hver tager nogle retter med. Danmark har fået tildelt ni retter og opgaver. Vi leverer kun på de to af dem.

{{toplink}}

Der er bred politisk enighed på Christiansborg om, at det skal det kommende forsvarsforlig være med til at rette op på. Opfyldelse af Nato's styrkemål bliver i høj grad udslagsgivende, når politikerne skal prioritere hvad der skal investeres i.

Problemet er blot, at et forsvarsforlig ikke betyder, at Danmark med et snuptag lever op til styrkemålene. Det kommer allerhøjest til at betyde, at vi lægger sporene hen i mod at kunne gøre det en dag. Vel at mærke de nuværende styrkemål.

For i 2025 kommer der nye. Og set i lyset af Ruslands angreb på Ukraine og det øgede ønske om afskrækkelse langs Nato's flanke til Rusland, så vil Danmark med stor sandsynlighed blive bedt om at kunne bidrage med endnu mere og endnu hurtigere end i dag.

Solidt efterårsforlig

Summa summarum. Et forsvarsforlig kommer sandsynligvis ikke til at give Mette Frederiksen særlig mange roser på Nato-topmødet i juli.

Derfor kan det være bedre at tage sig god tid og skrue et solidt efterårsforlig sammen, hvor der bliver bedre styr på økonomien og udmøntningen af forliget, end der har vist sig at være med det nuværende forlig fra 2018.

{{toplink}}

Forrige artikel Venstrefløjen har fået en gylden chance Venstrefløjen har fået en gylden chance Næste artikel SVM-regeringen mangler i den grad at overbevise vælgerne SVM-regeringen mangler i den grad at overbevise vælgerne