Reformen bliver tiet igennem
Koncentrat af lederen "Reformen tiet igennem" i Mandat, Amtsrådsforeningens magasin, 14/4 2005.
I medierne, især de elektroniske, og blandt vælgerne i almindelighed begrænser debatten sig til at handle om kommunegrænser, skatteprocenter og potentielle borgmesteremner.
Historieskriverne får en let opgave, når de en dag skal beskrive, hvordan strukturreformen anno 2005 blev til. De kan skrive, at regeringen kom med et forslag til en reform, at forslaget blev sendt i høring, vedtaget kort efter med ganske få ændringer af et snævert flertal og sat i værk.
Denne omvæltning af det danske samfund, som regeringen selv har betegnet som ’den største reform af den offentlige sektor i vor generation’ bliver nemlig til stort set uden offentlig debat.
I politiske kredse, i embedsmændenes cirkler og forskernes netværk diskuteres reformen vidt og bredt.
Men i medierne, især de elektroniske, og blandt vælgerne i almindelighed begrænser debatten sig til at handle om kommunegrænser, skatteprocenter og potentielle borgmesteremner.
Det bliver klart dokumenteret i den undersøgelse, som Vilstrup har foretaget for MANDAT i dette nummer. Den viser, at et stort flertal af vælgerne ikke ved, hvad reformen handler om.
Man kan naturligvis affærdige det med, at emnet i sig selv er ’indforstået politikeragtigt’, som Århus-borgmester Louise Gade (V) formulerede det op til valgkampen i februar.
Eller sagt med andre ord, så er reformen for indviklet til at vælgerne kan eller vil beskæftige sig med den. Men det bør få alle alarmklokker til at ringe. Vi taler her om en samfundsomvæltning, som vil betyde store forandringer for den enkelte borger og vælger mange, mange år ud i fremtiden. Det er netop politikernes opgave at skabe debat om sådan et emne.
(...)
Risikoen for at debatten op til valget til de nye storkommuner og til regionerne i november også kommer til at kredse om skatteprocenter og borgmesternavne er indlysende. (...)
Der skal en stor og bevidst indsats til for at skabe grundlag for en mere dybtgående debat om den samfundsudvikling, som politikerne i den nye struktur skal arbejde hen imod. Så vi kommer ud over de privatøkonomiske betragtninger og navnelege.
(...)
Amterne er allerede gået i gang med at involvere vælgerne med kampagnen regionborger.dk. Men der skal mere til.
Ansvaret for, at vælgerne kommer til at deltage aktivt i en valgkamp, som handler om vigtige politiske spørgsmål, er fælles for alle tre folkevalgte niveauer: Stat, region og kommune.
