Ingen grund til at ændre grundlov
Koncentrat af lederen "Måske en monark" i Jyllands-Posten 27/4 2005.
DEN DYBEST SET ikke helt uventede nyhed om kronprinsessens graviditet er blevet modtaget med glæde over alt.
(...)
Et enkelt spørgsmål hæver sig imidlertid over det almindelige nyfigenhedsniveau: Det er det lille »måske« i tilkendegivelsen af, at det ventede spædbarn er den kommende monark.(...)
Imidlertid står en række politikere klar til at benytte lejligheden til samtidig at foreslå en gennemgribende justering af grundloven, for den almindelige opfattelse er, at der skal en populær og folkeligt let fattelig sag til for at få tilstrækkeligt mange vælgere til at bekvemme sig hen til valgurnerne for at vedtage en grundlovsændring.(...)
Sådan vil det være igen. Enhver kan i dag se det urimelige i, at en førstefødt datter skal tilsidesættes til fordel for en lillebror. Det vil ikke være i pagt med tiden. En sød lille prinsesse vil være den person, der kan bevæge 40 pct. af de stemmeberettigede til valgurnerne for at stemme ja.
En gusten overvejelse af dette scenario afslører imidlertid en pinlig svaghed ved folkets demokratiske aktivitetsniveau. Vi har sandt at sige en grundlov, som på mange områder er forældet. Vi har en grundlov, der ikke lever op til nutidens standard vedrørende de borgerlige frihedsrettigheder.
At selve magtfordelingen med monarkens centrale placering i rigets førelse for længst er overhalet af virkeligheden er ikke noget problem i praksis.
Det kunne grundlovens bovlamme sikring af frihedsrettighederne have været, hvis ikke de havde været suppleret af mere tidssvarende og retningsgivende afgørelser fra Meneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
(...)
Disse mere alvorlige og gennemgribende ændringer af grundloven kan imidlertid ifølge den almindelige vurdering kun stemmes hjem, hvis de bliver kædet sammen med et irrationelt og følelsesladet spørgsmål, som kan samle en tilstrækkeligt stor del af befolkningen, men som statsretligt og forfatningsmæssigt er uden praktisk betydning.
Monarkiet har alene symbolsk betydning, og ethvert forsøg på at ændre dette vil straks føre til en mere alvorlig diskussion om dets fortsatte berettigelse.
Grundloven har både symbolsk og reel politisk betydning, men de utidssvarende elementer har vi lært at leve fint med.
En ændring er egentlig ikke påtrængende.
