Pressechef og særlig rådgiver fortsætter i nyt ældreministerium

Pressechef Mette Thorn og særlig rådgiver Troels Yde Toftdahl fortsætter i det nye ministerium for ældre.

Nuværende pressechef i Ældreministeriet Mette Thorn og Troels Yde Toftdahl, der er særlig rådgiver for ældreminister Mette Kierkgaard, fortsætter deres arbejdsgang i det nye ældreministerium.

Det oplyser Social-, Bolig og Ældreministeriet til Altinget.

Efter regeringens ministerrokade bliver betegnelsen for Social-, Bolig- og Ældreministeriet ændret til Social- og Boligministeriet, idet der oprettes et selvstændigt ministerium for ældre.

{{toplink}}

Mette Thorn blev pressechef for Ældreministeriet tilbage i april, hvor hun kom fra en stilling som pressechef i Vejdirektoratet. Hun har tidligere været kommunikationschef for Moderaterne. Thorn har en master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet, og hun er derudover uddannet journalist fra DJH i 1997.

Troels Yde Toftdahl har været særlig rådgiver for ældreministeren siden 2023. Han kom fra en stilling som markedschef for samfund og velfærd i Dansk Erhverv. Tidligere har han været politisk chef i Pharmadanmark og sekretariatsleder i DI, ligesom han har været politisk rådgiver for både Folkekirkens Nødhjælp og Venstre. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2010.

{{toplink}}

Forrige artikel Green Power Denmark finder public affairs-chef hos Socialdemokratiet Green Power Denmark finder public affairs-chef hos Socialdemokratiet Næste artikel Debatredaktør på B.T. rykker til Berlingske: Politisk kommentator overtager Debatredaktør på B.T. rykker til Berlingske: Politisk kommentator overtager