Folketinget er åbnet: Fire grafer tager temperaturen på dansk politik

Når den røde løber rulles ud, og dørene til Christiansborg tirsdag slås op til et nyt folketingsår, er der stor forskel på partiernes kampform.

Mens de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, træder noget forslåede ind i folketingssalen, kan andre næsten ikke sparke sig frem for nytilkomne vælgere. Det er i hvert fald det øjebliksbillede, som en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Med fire grafer tager vi temperaturen på dansk politik. Du får overblikket her.

{{toplink}}

Mette Frederiksen og S i ny nedtur

Oven på en – for Socialdemokratiet – opmuntrende august må efterårets første temperaturmåling føles som at få et koldt og regnvådt vindstød lige i ansigtet. For partiet står til at få bare 20,4 procent af stemmerne i den nye måling.

Det er den dårligste af slagsen i de otte år, Mette Frederiksen har været partiformand. Og kan ses som et tegn på, at vælgerne ikke har købt regeringens forsøg på en "genstart", sådan som topministrene lagde op til i august.

Målingen kommer oven på en september, hvor Socialdemokratiet især har skullet forsvare regeringens bebudede skattelettelser – samtidig med at flere af landets kommuner har råbt højt om tomme pengekasser og nedskæringer på den nære velfærd.

Heller ikke statsministeren slipper i vælgernes øjne godt fra den seneste måned. For i målingen vurderer flere hende nemlig mere negativt end positivt, og derfor tager den ellers populære regeringsleders popularitet samlet set et dyk.

Det er sjældent, at Mette Frederiksen – der under coronaepidemien havde en ekstremt høj og ganske historisk opbakning i befolkningen – bliver så lunkent modtaget blandt vælgerne.

Venstre når et (foreløbigt) lavpunkt

Mens Venstre ved valget i 2022 – trods en voldsom vælgerlussing – blev det andet største parti i Folketinget, ville det se noget anderledes ud, hvis vi skulle til valgurnerne i dag.

I stedet ville partiet være det bare femte største på Christiansborg.

Ifølge den seneste måling står formand Jakob Ellemann-Jensen og Venstre nemlig til at få bare 8,7 procent af stemmerne. Partiet er aldrig blevet målt lavere af Epinion.

Efter alt at dømme har Ellemanns tilbagevenden til dansk politik oven på seks måneders sygemelding altså ikke lokket specielt mange vælgere over i folden. 

Støjberg overhaler Ellemann

Selv om Venstre inden længe ventes at kunne fremvise et politisk resultat i form af skattelettelser, venter der også nye farer forude: For snart skal Folketingets partier tage livtag med en CO2-afgift på landbruget.

Det er noget, der i dén grad er farligt for partiet, der er stiftet af bønder og fortsat har dybe rødder i landbruget.

Især Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg står klar til at samle skuffede Venstre-vælgere op. Og allerede nu ser det ud til, at partiet har haft held til at indfange et par stykker: 

For første gang i 2023 ville partiet være større end Venstre, hvis der var valg i dag. 

Store oppositionspartier æder lunser af regeringen fra hver sin side

Det er efterhånden ingen stor nyhed, at midterregeringens flertal er forsvundet.

Var der valg i dag, ville Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sammen kunne snuppe 64 af mandaterne – mod de 89, de fik ved folketingsvalget i november sidste år.

Alligevel er opbakningen til de to store oppositionspartier, SF og Liberal Alliance, opsigtsvækkende: Hele 14,4 procent af stemmerne står Pia Olsen Dyhr (SF) til at mønstre. Og i højre side af Folketingssalen har Alex Vanopslagh (LA) udsigt til krydser fra 11,7 procent af vælgerne.

Men det er langtfra alle partier, der har haft held til at samle skuffede SVM-vælgere op: Hverken Konservative eller Radikale har formået at vende regeringens krise til egen vinding. Begge står de til samme opbakning som ved valget for et lille år siden – trods forsøg på politisk genstart fra både Søren Pape Poulsen (K) og Martin Lidegaards (R) side.

maja@altinget.dk