Ellemann starter ny politisk sæson med "katastrofal" meningsmåling

Af Malte Bruhn og Frida Flinch | 3. oktober 2023 kl. 6:00 | Print

Regeringspartierne og især Venstre bløder vælgere, viser ny Epinion-måling. Selvom mindre end hver tiende dansker vil stemme på Venstre, kan det kan godt blive værre for Jakob Ellemann-Jensen, advarer politisk kommentator.

Selvom Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) de seneste uger har været på kombineret bustur og charmeoffensiv, er der ikke meget, der tyder på, at danskerne har ladet sig forføre af SVM-regeringens top.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig i en spritny meningsmåling, som Epinion har lavet for Altinget og DR.

I målingen, der er lavet på baggrund af 2.154 gennemførte interview, er der tværtimod tilbagegang at spore for alle tre regeringspartier.

Venstres måling på 8,7 procent et nyt historisk lavpunkt, siden Epinion begyndte at måle for DR tilbage i 2008.

Den er dog behæftet med en statistisk usikkerhed på +/- 1,5 procentpoint.

Tilbage i marts og april 2023 målte Epinion Venstre til henholdsvis 9,1 procent og 9,0 procent. Dengang havde målingerne en usikkerhed på +/- 1,4 procentpoint.

Derfor kan Epinion ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed sige, at den sande tilslutning til Venstre i befolkningen er lavere i denne måling, end den var i marts og april.

Morten Dahlin, politisk ordfører for Venstre, I står til 8,7 procent af stemmerne. Hvor langt skal I ned, før I trækker jer ud af SVM-regeringen og søger hjem til blå blok?

"Jeg vil ikke spekulere. Vi har dannet den her regering, fordi det er her, vi kan få mest af vores politik igennem og sætte det største aftryk på det danske samfund."

Målingen kommer, godt to måneder efter at Ellemann vendte tilbage fra sin sygemelding. Har Venstre den rigtige formand?

"Ja. Vi mener, at vi er det rigtige sted politisk og i forhold til de personer, vi har i spidsen. Når vi kommer endnu længere med at gennemføre vores politik, der sænker skatten, øger friheden og forkorter ventelisterne, vil vi også blive belønnet af danskerne. Regeringen står på et solidt politisk fundament, som er borgerligt og liberalt."

Er det borgerligt at indføre en top-topskat, som det fremgår af regeringsgrundlaget?

"Top-topskatten – som rigtig nok trækker i den forkerte retning – er en meget lille del af en skattereform, hvor vi sænker skatterne med mere end fem milliarder for dem med små og mellemstore indkomster. Men også for dem, der betaler topskat. Samlet er det en reform, der trækker os i den rigtige retning. Det er solid Venstre-politik."

En række Venstre-profiler har på det seneste advaret mod den bebudede CO2-skat på landbruget. Ryster I på hånden, når I ser målinger som den her?

"Vi står på mål for det, der står i regeringsgrundlaget om, at der skal indføres en CO2-afgift, så vi kan nå vores klimamål, men at det skal gøres, så vi udvikler og ikke afvikler dansk landbrug. Hvordan det skal skrues sammen finder vi ud af, når ekspertgruppen kommer med dens anbefalinger."

Kan du forstå, hvis der sidder en masse Venstre-folk derude og er noget bekymrede over partiets nuværende situation?

"Ja. Alle i og omkring Venstre vil selvfølgelig gerne have målinger, der er bedre. Men jeg er overbevist om, at danskerne på sigt vil belønne vores konkrete politiske resultater."

Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, hvorfor går I så meget tilbage?

"Målingerne afspejler, at vi på den korte bane har truffet nogle beslutninger, der giver debat. Men det er også de beslutninger, der på den lange bane gør os i stand til at investere og løfte vores samfund."

Noget af debatten er kommet, fordi I vil lave skattelettelser for fem milliarder kroner i en tid, hvor kommunerne skal spare på velfærden. Kan du forstå, hvis nogle af jeres vælgere er utilfredse over den prioritering?

"Den vanskelige situation, som man har i kommunerne, har intet at gøre med skattepolitikken og vores økonomi frem mod 2030. Årsagen til kommunernes udfordring er, at vi har haft en inflation på ti procent, som gør at kommunernes udgifter er blevet langt højere."

Mette Frederiksen har i de seneste uger gentagne gange advaret om, at danskerne ikke må slække på arbejdsmoralen. Tror du, at vælgerne siger fra over for sådan en løftet pegefinger?

"Arbejdsmoralen er god og høj i Danmark, og sådan skal det blive ved med at være. Forudsætningen for et velfærdssamfund er, at vi går meget på arbejde. Statsministeren og jeg selv har sagt, at der er en risiko forbundet med, at man kollektivt begynder at arbejde væsentlig mindre, end man gør i dag. Det har slet ikke noget at gøre med en løftet pegefinger, og der har slet ikke været en kritik af danskernes arbejdsmoral."

Hvordan vil I vende skuden og vinde jeres frafaldne vælgere tilbage?

"Jeg tror, at det i løbet af valgperioden vil blive mere og mere tydeligt, at vi har en regering, der faktisk tager ansvar for at løse udfordringerne, og at vi er mere optaget af det, end vi er af at deltage i en råbekonkurrence, som det er tilfældet for andre partier."

Værst ser det ud for Venstre, der aldrig er blevet målt lavere af Epinion. Instituttet har lavet politiske meningsmålinger siden 2008.

Ifølge den seneste måling agter kun 8,7 procent at stemme på det liberale regeringsparti, der – trods løfter om det helt modsatte – pegede på Mette Frederiksen som statsminister i kølvandet på valget for godt et år siden. Ved den lejlighed fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.

Ved valget i 2019 fik Venstre opbakning fra næsten en fjerdedel af vælgerne.

Regulær katastrofe

Billedet er tilsvarende dystert for Venstre i Gallups nyeste måling, der blev omtalt i Berlingske mandag.

Her svarer 9,7 procent, at de ville sætte kryds ved partiet, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det er i Gallup-regi den laveste tilslutning til det liberale regeringsparti siden december 1983.

"Særlig for Venstre er det en regulær katastrofe. Det har ikke hjulpet det mindste, at Jakob Ellemann-Jensen er kommet tilbage efter sin sygemelding," siger Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget.

Han forventer ikke, at regeringen og Venstres bebudede skattelettelser til fem milliarder kroner bliver den "trylledrik, Ellemann håber på".

"Det er der intet, der tyder på. De færreste vælgere er særlig interesserede i skattelettelser – og de mest liberalistiske af Venstres vælgere er samtidig bitre over top-topskatten," siger han.

På samme måde forestiller han sig, at de kommende forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget kan gøre ondt værre for det gamle landbrugsparti.

Det skyldes, at en række fremtrædende Venstre-folk i de seneste dage har advaret mod regeringens planer om at beskatte erhvervet og ikke forbrugeren.

"Venstres problemer er ikke engang slut. Lige om lidt skal der diskuteres CO2-afgift på landbruget, og Inger Støjberg (formand for Danmarksdemokraterne red.) slikker sig om munden ved udsigt til den diskussion. Venstre risikerer at ryge endnu længere ned," lyder det fra Erik Holstein.

Kroniske fejl i konstruktionen

Den nye måling er den sidste forud for den nye politiske sæson, der officielt skydes i gang med Folketingets åbning tirsdag. Dermed ser det ud til, at regeringen skal lægge godt fra land, hvis skibet skal vendes, vurderer Erik Holstein.

"Målingen er katastrofal for både Venstre og Socialdemokratiet. Man må køligt konstatere, at charmeoffensiven rundt om i landet ikke har kunnet forhindre endnu en masseflugt fra regeringen. Genstarten ser ud til at kræve endnu en genstart, og det begynder at vidne om kroniske fejl i konstruktionen," siger han.

Selvom det primært er Venstres tal, der springer i øjnene, er målingen også skidt nyt for statsminister Mette Frederiksen.

I målingen står Socialdemokratiet til 20,4 procent af stemmerne. Ved valget sidste år var der opbakning fra 27,5 procent.

"Socialdemokraterne havde en vis fremgang efter sommerferien, hvor Mette Frederiksen for alvor stemplede ind igen. Men hun har slet ikke fået overbevist sit bagland om, at skattelettelser er god socialdemokratisk politik i en tid, hvor kommunerne må spare – og hendes nye "arbejde er livets mening"-filosofi er ikke synderlig populær," siger Altingets politiske kommentator.

Godt nyt for venstrefløjen

Erik Holstein hæfter sig desuden ved, at SF og Enhedslisten tilsammen kan mønstre større opbakning end socialdemokraterne. I det nuværende folketing er Socialdemokratiet ellers næsten dobbelt så stort som de to venstrefløjspartier tilsammen. Samtidig er SVM-regeringens meningsmålte flertal for længst forduftet.

"Hvis der er noget, der på et tidspunkt kan få socialdemokraterne til at opgive samarbejdet med de borgerlige, så er det den slags målinger. Både SF og Enhedslisten gør det rigtige: De står fast på mange af de synspunkter, der for kort tid siden var Mette Frederiksens – og så står de ellers parat med det store net for at fange skuffede socialdemokratiske vælgere," siger han.

malte@altinget.dk, ffs@altinget.dk

Sammenstødet mellem Lidegaard og Tesfaye handler om mere end sløjdlokaler og studenterhuer

Socialdemokratiet og Radikale har igennem mere end 100 år arbejdet tæt sammen om dansk uddannelsespolitik. Nu er der dyb splittelse og højlydte skænderier. Hvorfor?

Hver anden S-vælger er pensionist. Og det kan sende partiet udover afgrunden, siger professor

Det er en “stor, stor” udfordring, at Socialdemokratiet har en markant overvægt af ældre vælgere, mener valgforsker. Men S-ordfører deler ikke helt den analyse.

Løkke har vundet 15 års kamp for politiske ambassadører. Nu mangler han bare en, der gider tage afsted

S-forbud er et selvskabt benspænd frem mod kommunalvalget

Politisk kommentator: Mona Juul står over for sit politiske livs vigtigste weekend

Mona Juul står over for en afgørende politisk weekend, når Konservative samles til landsråd. Det er stadig uklart, hvad hun egentlig vil med partiet, skriver Benny Damsgaard.

Danes Worldwide: Danskere i udlandet vil ikke længere være andenrangsdanskere

Løkke har ret. Særligt ét punkt bliver afgørende for sundhedsreformens succes

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.

Intern strid i Radikale: Tidligere topfigur bekrigede partiets forfatning til landsmøde

Efter en lang periode med mange konflikter har Radikale lagt sig fast på et politisk projekt. Men det betyder langtfra, at diskussioner om partiets organisering er forstummet. Til landsmødet blussede diskussionerne atter op.

Baglandet vragede to af partitoppens profilerede forslag. Men Mette Frederiksen har fuld kontrol over sit parti

S-formand Mette Frederiksen er atter ved at komme i sync med sit bagland, og trods et katastrofalt EU-valg var stemningen på S-kongressen markant bedre end sidste år. Det var dog en streg i regningen, at partiledelsen hverken fik fjernet forbuddet mod dobbeltmandater eller indført kønskvotering.

Mette Frederiksen vendte tilbage til rødderne

SVM-regeringen er lige så mærkelig som dyrlægens natmad og sokker i sandaler, erkendte S-formand Mette Frederiksen i sin kongrestale. Talen indeholdt markante afsnit om rets- og udlændingepolitik og en fleksibel melding om pension, men et kikset angreb på SF tog en pæn del af opmærksomheden.

Hvor forskellige er de typiske R- og S-vælgere? Gå på opdagelse i tallene her

I weekenden holder Socialdemokratiet kongres og Radikale landsmøde. Altinget har kigget på, hvordan de to partiers vælgere ser ud i forhold til hinanden.

#dkpol: Der er en ny front mellem Radikale og Socialdemokratiet – og det stikkere dybere end udlændingepolitik

Jakob og Esben vender de to store internationale begivenheder i denne uge: debatten mellem Donald Trump og Kamala Harris i USA og så Mario Draghis præsentation af hans længe ventende rapport om europæisk økonomi. Og så inspicerer de en ny og alvorlig konfrontation mellem Radikale og Socialdemokratiet på et område, de ellers har været fælles om i årtier: uddannelse.

Lisbeth Knudsen: Medarbejdere i Moderaterne må stå frem, ellers er det på tide at komme videre

Sagen om et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne har kørt i godt 14 dage, men vi ved stadig ikke, hvad der er substansen i kritikken. Hvis ikke medarbejderne står offentligt frem med konkrete anklager lige som de modige #MeToo-kvinder, skal vi måske se at komme videre, skriver Lisbeth Knudsen.

John Wagner: Vi har kun brug for halvdelen af regeringens ministre

Når Mette Frederiksen efter det kommende folketingsvalg danner regering, vil hun gøre folkestyret en stor tjeneste, hvis hun nøjes med en etparti-mindretalsregering og kun 12-15 ministre i stedet for de 25, vi har nu.

Hummelgaard vil hæve voldsstraffene: Det er Folketingets egen skyld, at straffene stadig er for lave

Det er mange års ”upræcis lovgivning”, der er skyld i milde domme for grove voldsforbrydelser. Det siger justitsminister Peter Hummelgaard, der er på vej med en strafreform. Hummelgaard er meget bekymret over den svenske eksport af kriminelle og mener, at "dele af det svenske samfund er brudt sammen".

Jyske borgmestre: Regeringen har en unik mulighed for at koble sundheds- og boligpolitik

Det er afgørende, at regeringens sundhedsreform og boligpakke understøtter hinanden. Etableringen af lokale sundhedshuse i almene boligområder er en enkel og effektiv måde at rykke behandling og forebyggelse tættere på borgerne, skriver Peter Sørensen og Ulrik Wilbek.

Juraprofessor: Tidligere ambassadør har i sit udfald mod Rasmus Stoklund fået juraen galt i halsen

Debatten om, hvad de folkevalgte stiller op over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivistiske fortolkninger, er vigtig. Men forhenværende ambassadør Claus von Barnekows indlæg i Altinget består af tomme anklager, der ikke holder vand juridisk, skriver professor i formueret Mads Bryde Andersen.

Vanopslagh og LA går tilbage. Hvad er gået galt?

Liberal Alliance ramte skævt i debatten om kvindelig værnepligt og i EU-valgkampen inden sommerferien, vurderer flere politiske iagttagere. Nu går partiet tilbage i Altingets snit af målinger for anden gang i træk.