Leder af S var den lette del
Koncentrat af lederen "Leder:...Og det var så den nemme del af opgaven" i Berlingske Tidende 13/4 2005.
Nu skal Helle Thorning-Schmidt til den svære del: At skaffe partiet en politik, som for alvor truer Venstres nye status som det store midterparti
Socialdemokraterne står nu med et parti, hvor meget er forandret, og hvor valget af Helle Thorning-Schmidt som formand alligevel ikke grundlæggende har ændret noget.
Mange af partiets dilemmaer er de samme som dem, Mogens Lykketoft snublede i. Og så snart den nye formands hvedebrødsdage er overstået, vil kravet til hende være det samme, som det ville have været til Frank Jensen: Ryk snarest ind i Statsministeriet, eller ryk ud af formandskontoret.
Det var succeskriteriet for Mogens Lykketoft, og trods det klare mandat, der kommer fra enhver urafstemning, selv når flertallet er snævert, så vil det også gælde ubønhørligt for Thorning-Schmidt, den første kvindelige leder af Socialdemokratiet.
Alligevel er det glædeligt, at Helle Thorning-Schmidt vandt, og ikke hendes modkandidat.
Danmark, og i høj grad også den størrelse, der kaldes det borgerlige Danmark, har brug for et velfungerende og regeringsdueligt Socialdemokrati.(...)
Det ville være mildt overskruet at forvente en Tony Blair-linje fra hende; det er partiet næppe modent til. Det ville ikke desto mindre netop være, hvad der effektivt kunne true Venstres position som det nye, folkelige midterparti. Før socialdemokraterne når dértil, skal de nok enten opleve en stor valgsejr, der giver mod på nye horisonter - eller også skal de helt ned i sølet igen med et nyt katastrofalt valgnederlag. Og derefter en ny formand.
Helle Thorning-Schmidts første opgave bliver at sætte det hold, der politisk kan gøre hende klar til at gå i clinch med Anders Fogh Rasmussen. Nu ligner det en ulige kamp.
Om tre-fire år kan det tage sig helt anderledes ud; en i vælgernes øjne slidt statsminister over for en forfriskende udfordrer, der i den mellemliggende periode har fået samlet en rimelig portion parlamentarisk erfaring.
Det tætte resultat i urafstemningen giver Frank Jensen-fløjen en forventning om, at den vil få del i magten. Og hvor urimeligt det end kan være demokratisk set - fordi et flertal, stort eller lille, nu engang giver retten til at bestemme - så er Thorning-Schmidt nødt til at tage vidtstrakte hensyn til taberfløjen. Hvis hun tryner den indre opposition, som naturligvis vil fortsætte uanset alle pæne erklæringer, kan konsekvensen blive en sprængning af partiet. Det vil være en ulykke for dansk politik.(...)
Udadtil står Thorning-Schmidt over for et Radikale Venstre, der er under opbrud. De Radikales store fremgang ved valget 8. februar gør det svært for dem at sidde uden for magten. Derfor kan Thorning-Schmidts fornuftige læggen afstand til de Radikale på især udlændingepolitikken blive modsvaret af, at de Radikale begynder en krebsegang over mod den borgerlige side af Folketinget på ikke mindst de økonomiske politikområder.
Det er et politisk landskab under diskret, men markant forandring, Thorning-Schmidt skal ud og manøvrere i. Socialdemokratiets comeback under hende afhænger helt af, om partiet på de værdispørgsmål, som afgør dansk politik i disse år, får noget helt nyt: Troværdighed. Og dét betyder i forholdet til de Radikale, at Socialdemokratiet må distancere sig, markere sig, profilere sig.(...)
