Kunststøtte til debat

Koncentrat af lederen "Kulturkamp I" i Jyllands-Posten, 5. januar 2004

STATSMINISTERENS nytårstale til nationen var besynderligt nok støvsuget for ord om værdidebatten. Besynderligt, fordi det var Anders Fogh Rasmussen, der sidste år skød debatten i gang i sin nytårstale.

Dronningen derimod tog stafetten flot op i sin tale. Hun talte om den skarpe debatform, der har præget det seneste år. Om tendensen til at synge ud uden at lægge fingrene imellem:

»Det kan klare begreberne både for én selv og over for andre, og det kan rense luften, når følelser og tanker får lov at komme frem. Man skal ikke give køb bare for at få ro.« (...)

Men dronningens efterfølgende betragtninger er mindst lige så vigtige. For her maner nationens moder til eftertanke og sam-tale, idet hun opfordrer debattørerne til at lytte til hinanden i stedet for at aflevere to enetaler mellem døve. (...)

Så kulturkampen fik alligevel et par ord med på vejen i det gamle år.

Men i det nye vil der også være behov for respekt for andres meninger. Måske især, når der diskuteres kunststøtte.

Undersøgelsen af de seneste ti års uddelinger fra Statens Kunstfond har affødt en række spørgsmål. Skal medlemmer af kunstfondens repræsentantskab f.eks. udelukkes fra at kunne søge om støtte?

Begrundelsen er, at det er medlemmerne af repræsentantskabet, der vælger de personer i de forskellige tremandsudvalg, som fordeler støtten. Mistanken går så på, at de valgte personer kan fristes til at støtte dem, der har valgt dem.

Men systemet er jo sådant indrettet, at medlemmerne af tremandsudvalgene kun sidder i tre år, hvorefter nye kommer til. Og det kan blive særdeles vanskeligt at få dygtige kunstnere til at sidde i repræsentantskabet, hvis de samtidig udelukkes fra at søge støtte.

Ethvert støttesystem kalder på brødnid. Og den eneste måde at argumentere på er absolut åbenhed omkring tildelingerne. Under alle omstændigheder er den nuværende form bedre end et system, hvor politisk valgte personer fordeler pengene.(...)

Det må være muligt at finde en form, så der udover de kvalitative krav skeles til sociale kriterier. Det skal være en hæder at modtage en livsvarig ydelse, men den skal derudover kun tildeles dem, der har behov for den.

Det vil være et nyt princip i dansk kunststøtte. Men det vil være mere retfærdigt.

Forrige artikel V-angreb på elitær strukturkommission Næste artikel Mikkelsen til kamp om idræt