Konfliktsky forskningsråd

Koncentrat af lederen "Politik og forskning skal holdes adskilt" i Berlingske, 10. december 2003

Bevillinger til ny forskning skal ikke håndstyres af folkevalgte politikere. Det tjener ingen, mindst af alt forskerne, hvis resultater altid vil stå i skyggen af mistanken om et politisk mål.

Så uanset hvor meget sympati man kan have for den danske fysiker Henrik Svensmarks banebrydende forskningsresultater om Solens påvirkning af Jordens klima, er det klart en uskik, at regeringen og Dansk Folkeparti besluttede at bevilge 12 millioner kroner på finansloven til hans videre forskning i emnet.(...)

Men at både Henrik Svensmark, historikeren Bent Jensen og statistikeren Bjørn Lomborg tilsyneladende har måttet øve politisk lobbyarbejde for at få penge til deres kontroversielle arbejde viser, at der desværre er tegn på berøringsangst over for kritisk forskning i de danske forskningsråd.

Den virkelige trussel mod rådenes autoritet kan vise sig at komme fra forskningsrådenes egen iboende konsensustrang.(...)

Naturlig nysgerrighed er en betingelse for menneskelig udvikling. Hvis vi pludselig holder op med at stille spørgsmål til vores eksisterende vidensgrundlag, degenererer vores forskning i rutinemæssige bekræftelser.

De hysteriske angreb på Lomborgs rimelige indvendinger i klimadebatten - hvor der kastes rundt med beskyldninger om videnskabelig uredelighed, fordi manden påpeger, at vi bør prioritere vores miljøindsats - er bare det mest omtalte eksempel på, hvordan etablerede forskere går i brechen for at forsvare deres domæne.

Videnskabeligt uredelig var vel netop, hvad Galileo blev stemplet, da den katolske kirkes inkvisition forbød hans forskning i planetsystemerne.(...)

Det handler kort sagt om at undgå en forskningsmæssig krise her i landet ved at udvise fordomsfrihed og lægge konfliktskyheden til side.

Forrige artikel God økonomi på trods af passivitet Næste artikel Radikal gavebod i Nordsøen