Grundlovsudvalget er et skridt fremad
En af landets største fortalere for en ny grundlov, forfatteren Mikael Witte, kommenterer på vores opfordring Folketingets beslutning om at nedsætte et grundlovs-udvalg. Hvorfor ikke mere ambitiøs, spørger han.
Forfatter, medlem af Folketingets styregruppe vedr. grundlovsdebatten 2000-2003
Tirsdag den 17. februar diskuterede Folketinget, om der skulle ske ændringer i grundloven. Dvs. de folkevalgte diskuterede, om der skulle nedsættes en grundlovskommission (SF), en forfatningskommission (S) eller et grundlovskonvent (R).
Intet forslag kunne samle flertal. Det kunne derimod en forsigtigere løsning: et grundlovsudvalg, der nu skal se på muligheden for en fremtidig revision af den godt 50 år gamle grundlov.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste bastant at ændre på grundloven. De konservatives Pia Christmas-Møller var helt på statsministerens afvisningslinie. Og Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti mente ligefrem, at grundlovsændringer ville være landsskadelig virksomhed.
Kongens begrænsning
I 1849 var Danmarks Riges Grundlov en begrænsning af den enevældige konges magt. Og det samme kan jeg skrive om den gældende grundlov.
Derfor kan den ikke sætte rammerne for et samfund på kanten af det økologiske sammenbrud. Derfor kan den ikke sikre menneskene i en tid, hvor stadig færre producerer stadig mere - med arbejdsløshed og udstødning til følge. Derfor beskytter grundloven ikke menneskerettighederne, men overlader tværtimod til folketingsflertallet og statsministeren at stå ved USAs side, når den amerikanske præsident vil i krig.
Netop derfor har vi ikke brug for en revision af Danmarks Riges Grundlov. Den skal på museum! I stedet skal vi skrive en helt ny grundlov, der sikrer menneskerettighederne i det 21. århundrede.
Dansk Folkeparti betragter menneskerettighederne som en vederstyggelighed. Men de øvrige folketingspartier omtaler menneskerettighederne positivt som fundamentale rettigheder, der skal forsvares.
Danmarks nye grundlov skal sikre menneskenes rettigheder. Den bliver helt anderledes end den nuværende grundlovs § 2. Ifølge den er regeringsformen indskrænket-monarkisk, hvilket kan oversættes til begrænset diktatorisk. Det lyder bare ikke kønt!
Ifølge grundlovens § 12 har Kongen den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene. Men de fleste danskere ved at Kongen - Margrethe - kun bestemmer farven på sine malerier, mærket på sine cigaretter og størrelsen på sine hatte.
Virkelighedens verden
I virkeligheden er det jo regeringen, der har den højeste myndighed over alle rigets anliggender, bedyrer jurister. Men enhver ved, det er statsministeren, der har den højeste myndighed. Spørg udenrigsministeren, beskæftigelsesministeren og socialministeren samt de andre ministre, der har fået ordre fra statsministeren om, hvad de skal sige, og hvornår de skal holde mund.
Det sker, selv om grundlovens § 12 omtaler ministrene som ligeværdige. Men i Danmark bestemmer statsministeren over ministrene - han udøver den højeste myndighed.
Men statsministeren - indvender jurister - er jo afhængig af den parlamentariske situation, han må ikke have et folketingsflertal imod sig. Sådan er det parlamentariske princip. Og netop derfor er folketingsflertallet så begejstret for grundloven! Den giver flertallet ret til at bestemme, hvad der er ret.
Denne flertalsret indebærer ikke bare retten til at støtte statsministeren og være på vinderholdet. Grundloven giver også Folketingets flertal ret til at bestemme om borgere, der en eneste gang i livet er blevet straffet, skal fratages deres valgret ved folketingsvalg. Og om borgere, der har modtaget bare 1 kr. i understøttelse, skal fratages den. Det står i grundlovens § 29.
Grundloven giver også Folketingets flertal ret til at bestemme hvordan borgere der modtager bare 1 kr. i hjælp fra det offentlige i øvrigt skal behandles: Folketinget bestemmer, hvad de skal underkaste sig af tvang, fordi de er blandt de 850.000, der lever af overførselsindkomst (SU-modtagere ej medregnet).
Den nuværende grundlov beskytter religions-u-ligheden i Danmark! Den bestemmer også, at en betydelig del af den voksne befolkning ikke må stemme ved folketingsvalg. Og den giver Folketingets flertal ret til at bestemme hvilke ytringer, borgerne kan straffes for.
Det nye grundlovsudvalg er et skridt fremad. Nu gælder det om at smøge ærmerne op, så udvalget ikke bliver en syltekrukke for kritik.
Afdøde folketingsformand Ivar Hansen (V) skiftede holdning i grundlovsspørgsmålet. På få år har socialdemokraterne skiftet holdning i grundlovsspørgsmålet. Og når der bliver flertal i Folketinget for en forfatningskommission, så skal den nedsættes, så menneskerettighederne kan blive sikret i Danmarks Grundlov.
