Folkeafstemning giver legitimitet
Koncentrat af lederen "EU-projektets folkelige krise" i Berlingske Tidende 26/4 2005.
Men folkelig modstand fjernes ikke ved at fjerne folkeafstemninger
(...)At franske meningsmålinger har vist overraskende stor styrke til modstandere af traktaten, får stadig flere til at pege på, at EU-traktater slet ikke er egnede til folkeafstemningers ja-nej-struktur.
(...)Men det vil være helt forkert at vige tilbage fra folkeafstemninger med henvisning til, at vælgernes stemmeafgivning kan påvirkes af irrelevante spørgsmål. Det er ubestrideligt, at vælgere ved en folkeafstemning om EU kan finde på at bruge krydset som protest mod den siddende regeringschef, fartgrænser eller andre ting, som intet har med EU at gøre. Ingen ved dybest set, hvad der får den enkelte i stemmeboksen til at sætte kryds ved ja eller nej. Men vi ved, at det er vigtigt at fastholde EU-projektets folkelige legitimitet, og projektet skal ikke accelereres hurtigere, end at folkeflertallet kan følge med.
Når EU-tilhængerne er fortvivlede over EU-projektets folkelige krise, bør de ikke være blinde for, at EU selv er flittig leverandør af historier, der kan få også overbeviste Europa-tilhængere til at ryste på hovedet. Tænk blot på vækst- og stabilitetspagtens kranke skæbne, eller tænk på den signalværdi, der ligger i EU-Parlamentets manglende respekt for økonomisk mådehold. Det gælder både parlamentets anstødelige frynsegoder og det hovedløse rejseri mellem parlamentsbygningerne i Bruxelles og Strasbourg, mens parlamentsadministrationen er anbragt i Luxembourg. Det er den slags, der kan få vælgerne til at stemme nej til EU-traktaten, selv om det slet ikke er de spørgsmål, der er til afstemning.
EU er det mest visionsrige og løfterige projekt, Europa nogensinde har set. Det er et uhyre besværligt og kompliceret projekt, der kun kan lykkes, hvis folkeflertallene er med. Og folkelig modstand fjerner man altså ikke ved at fjerne folkeafstemningerne og lukke øjnene for realiteterne.
