Dommere bør ikke have bijobs
Koncentrat af lederen "Stop bijobbene" i Jyllands-Posten 26/4 2005.
THI KENDES for sund fornuft: Dommere skal passe deres arbejde og ikke lade sig involvere i faglige eller private voldgiftssager. Deltagelse i offentlige råd og nævn bør begrænses til det absolut nødvendige og administreres efter stramme regler.
Det ville være befriende, hvis der kom en så klar melding fra det såkaldte udvalg om dommernes bibeskæftigelse, der blev nedsat af justitsministeren for et par år siden, og som skal færdiggøre sit arbejde inden sommeren 2005 - altså om meget kort tid.
Sådan kommer det næppe til at gå, for dertil anses sagen for alt for kompliceret, og hvad værre er: alt for store privatøkonomiske interesser er på spil.
Dommernes deltagelse i indbringende bibeskæftigelser har været heftigt debatteret gennem de seneste 15 år, og adskillige initiativer har været iværksat for at begrænse især højesteretsdommernes bibeskæftigelser.(...)
Interessen samler sig især om Højesterets dommere, der i gennemsnit tjener næsten lige så meget på bibeskæftigelse som de 890.000 kr., de hæver om året for at varetage deres dommerembeder. Da opgaverne tillige er meget ulige fordelt, betyder det mange millioner kroner om året til få af dommerne.
(...)
Heri ligger imidlertid et meget alvorligt problem, for uanset om dommerne slår kors for sig og bedyrer deres ubestikkelighed og faglige integritet, er det simpelthen noget sjusk.
Domstolene er og skal være den tredje statsmagt, og som sådan skal de være fuldstændig uafhængige. Derfor er det noget rod, at dommerne og især Højesterets dommere lader sig involvere i sager, der belaster deres ophøjede status.(...)
Udvalget om dommernes bibeskæftigelse burde give politikerne det klare råd, at det skal forbydes dommere at medvirke i voldgiftssager, og at deltagelse i råd, nævn og kommissioner skal begrænses og administreres efter stramme regler.
Sagligt set ville advokater sagtens kunne virke som opmænd.
Deres juridiske ekspertise behøver ikke at være ringere end dommernes, og deres myndighed beror på, at de stridende parter er enedes om at lægge afgørelsen i deres hænder.
Så kunne dommerne bruge tiden til deres egentlige metier, og det ville formentlig have en ganske gavnlig indflydelse på de urimeligt lange sagsbehandlingstider.
Lønnen? Den bør naturligvis i højere grad tilpasses, hvad topjurister tjener i det private erhvervsliv. En fordobling må ikke være urealistisk, men den bør følges af et klart og utvetydigt forbud mod at lægge arbejdsindsatsen andre steder.
