Et rødt kabinet er ingen trussel

Koncentrat af lederen "Politisk flimmer" i Jyllands-Posten, 21 november 2003

De historiske spor skræmmer, når den radikale partileder Marianne Jelved bringer Socialistisk Folkeparti på banen som dueligt parti i et kommende regeringsalternativ med S og R.

Lidt påtrængende for partiet måske, for SF brækkede midt over, da Jens Otto Krag i 1966 dannede sin S-regering i tillid til dets støtte.

Det såkaldt røde kabinet fik et kort liv. Siden har SF konstant vogtet sig. Det kan være farligt at komme i tæt kontakt med S, og erfaringsmæssigt koster det stemmer - enten til den ene eller den anden side.

At de tre partier i oppositionen har holdt ugentlige "hulemøder" er og bliver ikke noget bevis på, at de er en reel trussel mod regeringen.(...)

Tag bare udlændingepolitikken, som er Mogens Lykketofts og Socialdemokratiets kæmpeproblem i et sådant regi. Eller finanslovsforligene, som viste, at flere forlader hulen, hvis lokkemaden er god nok.

Temperamenterne slår også gnister disse møder til trods. Det kunne selvfølgelig være spil for galleriet, men Marianne Jelved sendte fra sit landsmøde for nylig en voldsom bandbulle mod Mogens Lykketoft og undsagde hans økonomiske udspil som populistisk, fordi det bringer økonomien ud af balance og stifter ny gæld.

Ganske vist kan hukommelsen være kort i det politiske spil, men en sådan udmelding huskes alligevel i en rum tid.

Det er meget naturligt, at oppositionspartierne vejrer morgenluft efter regeringens dagpengefadæse, men hvis de tre partier kun kan samarbejde om obstruktionspolitik, kommer det til at knibe med positive signaler fra hulen.(...)

Forrige artikel Socialdemokraterne vakler stadig Næste artikel Meld ud om EU, SF