Et forfatnings-ja er ikke givet
Redaktionelt koncentrat af kommentatoren Ralf Pittelkows klumme "Et ja ikke givet" i Jyllands-Posten 25. juni 2003.
Udkastet til forfatning fra det såkaldte konvent rummer en række forbedringer i forhold til de eksisterende traktater. Men det lever ikke op til, hvad man må kræve af en forfatning - til forskel fra almindelige traktatændringer.
Meningen med en forfatning skulle være, at borgerne omsider fik ren besked om, hvad EU skal være for en størrelse. Den skulle lægge grænserne fast mellem nationalstaterne og EU og skabe langtidsholdbare rammer for, hvordan beslutningerne træffes inden for EU-systemet.
Men det gør udkastet ikke. Der vil stadig mangle klarhed over, hvor EU er på vej hen, med den folkelige skepsis, som det giver.
Dybest set er årsagen til dette, at EU ikke kan finde ud af at definere sit forhold til nationalstaten.
Nationalstaterne viser gang på gang deres styrke i samarbejdet. Men stærke kræfter i samarbejdet vil nødigt se den kendsgerning i øjnene - især "føderalisterne", der ønsker markant at styrke de fælles EU-institutioner på nationalstaternes bekostning. Derfor er udkastet præget af tvetydige formuleringer, hvor man giver indrømmelser til nationalstaten, men samtidig signalerer, at det kun er noget midlertidigt.
Resultatet er, at befolkningerne ikke ved, hvad de kan regne med. (...)
Men nationalstaten er ikke sådan at komme uden om i arbejdet på forfatningen. Den ene og den anden regering insisterer på at fastholde nationale beføjelser på områder, som er følsomme i forhold til dens egen befolkning.
(...) Hvis danskerne skal acceptere et stort og ambitiøst begreb som en fælles forfatning, er der brug for formuleringer, der giver permanente og principielle garantier for den nationale selvbestemmelse. I stedet for gummiformuleringer om »en stadig tættere sammenslutning.«
Men det får befolkninen ikke med det udkast, der foreligger. Denne grundlæggende skavank er det vigtigt at få ændret på i regeringernes arbejde med sagen.
Desværre ser det ikke ud til at ske. Dermed består usikkerheden om EU's fremtid.
Vil danskerne stemme ja til et dokument, der vil kaldes en forfatning uden at give befolkningen en forfatnings fordele?
Man kan ikke tage svaret for givet.
