Alle partier har en bykonge
Koncentrat af lederen "Fiflerier" i Berlingske, 6. oktober 2003
Sagerne mod borgmester René Milo og forhenværende borgmester Peter Brixtofte har tre forhold til fælles. Begge bor i en forstadskommune i hovedstadsområdet, begge blev valgt for Venstre, og begge har haft komfortable flertal bag sig.
Men her hører al sammenligning mellem sagerne også op. Hvor Peter Brixtofte med støtte fra sit politiske flertal tabte al jordforbindelse til den virkelige verden i forsøget på at løfte sin kommune til en slags supermagtskommune, lyder anklagerne mod Greves borgmester René Milo på økonomiske fiflerier i fluevægtsklassen, skattesnyd i småtingsafdelingen, ikke så forfærdelig meget mere end rapseri fra kaffekassen.(...)
Hvis anklagerne viser sig sande, er de selvsagt alvorlige nok til et farvel til borgmesterpost og gyldne kæder, for selv skattesnyd i det små og fiflerier med skatteborgernes penge er ulovligt.
Det virkeligt forbavsende i sagerne fra Greve er deres ringe format. Man må undre sig over, hvad der kan få en vellønnet borgmester med privat virksomhed til at risikere sit politiske liv for småpenge. En forklaring kan være bykongesyndromet. Fristelsen til at glemme almindelig hæderlighed og respekt for borgernes penge er måske størst hos bykonger med en svag opposition, og adskillige er faldet for den. (...)
Grevesagen bør ikke føre til, at borgmestre skal opgive deres private virksomheder, for samfundet har brug for ledende politikere med tæt forbindelse til virkeligheden. Der er brug for både landmænd, lærere og isenkræmmere. Men et lille kursus i, hvordan man holder stien ren, kunne der godt være brug for.
