Absurd at tvinge friskoler
Koncentrat af lederen "Absurd at påtvinge friskoler integration" i Berlingske Tidende 20/4 2005.
Ritt Bjerregaard glemmer ideen med friskoler, når hun vil tvinge dem til at tage flere tosprogede
Ritt Bjerregaard, der med rimelig sandsynlighed bliver Københavns næste socialdemokratiske overborgmester, har stillet et forslag, der ved første øjekast kan forekomme besnærende: Friskolerne skal bidrage mere til integration af fremmedsprogede børn, og gør skolerne det ikke frivilligt, skal der skæres i deres offentlige tilskud.
Uanset hvor ædle motiverne til indgrebene kan forekomme, så er det en farlig tangent, overborgmesteren in spe er ved at ryge ud ad. Først og fremmest har Ritt Bjerregaard ikke overvejet, at der er et misforhold mellem begreberne friskoler og tvangsforanstaltninger.
Ideen med friskoler er netop, at de skal være frie: Forældrenes mulighed for at anbringe deres børn i de skoler, der tiltaler dem af religiøse, idémæssige, pædagogiske eller andre grunde. En ret, mange politikerforældre i Folketinget og kommunalbestyrelser i øvrigt har benyttet sig flittigt af. Spørg bare Enhedslistens skoleborgmester i København, Per Bregengaard.(...)
Ritt Bjerregaards forslag kan ikke samle politisk flertal, så der er ingen grund til at gå i panik. Men det afslører en interessant tankegang om, at man altså med pisk snarere end gulerod kan få folk til at makke ret. Mange forældre i København foretrækker at tage deres børn ud af folkeskolen og sætte dem i en privat skole. Næppe fordi de er modstandere af integration eller af, at deres børn skal opleve mangfoldighed i klasseværelserne. Men fordi de københavnske skoler er forsømte fysisk såvel som pædagogisk, og fordi man har ført en forfejlet indskolings- og integrationspolitik.
Ansvaret for det kan Ritt Bjerregaard tage på sin partikappe. For Socialdemokraterne har siddet på overborgmesterposten i årtier.(...)
Kvoteordninger er ikke nogen god idé. Slet ikke når det handler om mennesker og pædagogik. Så vidt vi husker, underkastede Ritt Bjerregaard sig heller ikke hverken ventelister eller kvoter, da hun i sin tid skulle have en stor lejlighed i København.
