Åbne grænser

koncentrat af lederen "Åbne grænser - Østarbejdere er en fordel for Danmark" i Politiken 15/3 2005

STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) og hans rådgivere nedlagde i 2002 forbud mod, at Danmark som EU-formandskabsland brugte ordet 'åbent' i forbindelse med forhandlingerne om at udvide EU med de ti nye lande fra Øst- og Centraleuropa.

Ordet 'åbent' kan nemlig bruges i vendinger som 'åbne sluser', og kan dermed underforstås som et signal om 'fri indvandring'.

Det officielle slogan blev i stedet det neutrale 'One Europe'. VK-regeringen har således hidtil været uhyre bevidst om ikke at opflamme til EU-skepticisme af den slags, Jens-Peter Bonde og JuniBevægelsen satte den laveste fællesnævner for i 1998 med en sarkastisk skræmmekampagne under parolen: 'Velkommen til 40 millioner polakker'.

JuniBevægelsen står dog ikke alene med sin grundangst for genåbningen af Europa. Store dele af venstrefløjen og fagbevægelsen ser desværre med bitter mistro på opblomstringen af demokrati og markedsøkonomi i de tidligere kommunistblok-regimer. (...)

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at blot 30 virksomheder bruger ulovligt 'importerede' bygningsarbejdere fra de nye EU-lande.(...)

Mens østeuropæiske håndværkere er søgt hertil, har tusindvis af danske ingeniører, handelsfolk og landmænd bevæget sig den modsatte vej. (...)

Forrige artikel Lige for loven Næste artikel Den politiske kvote for særstandpunkter