V: Lad os få set på den økonomiske ramme for alment byggeri

Med alt det, der bliver talt om alment byggeri fra regeringens side, kan det overraske, at der ikke er blevet set på den konkrete udfordring, som den almene sektor står i, skriver boligordfører Heidi Bank (V).

Et sundt boligmarked er et boligmarked med mange forskellige typer af boliger, lejer – almen og privat, andel og ejerboliger.

Det er et boligmarked, hvor der er variation i størrelser, pris og type. Så vi, borgerne, har en mulighed for at finde den bolig, der passer bedst til vores livssituation.

Venstre er optaget af, at der er et varieret boligudbud. For eksempel mener vi, at der mangler flere ejerboliger i de store byer, så flere har muligheden for at flytte fra leje til ejerbolig. Og mindre boliger til singlen, så der er råd til mere.

I andre områder, for eksempel i landdistrikterne, kan det, der efterspørges, være en almen seniorbolig, så man kan blive i sit nærområde i alderdommen.

Derfor er det også bekymrende, at regeringen ikke får set på byggeriets aktuelle udfordringer, så det i fremtiden også bliver muligt at renovere og bygge de almene boliger i for eksempel København, der allerede er planlagt.

Hvorfor går indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i kommunalvalgkampen ud og agiterer for, at det skal være muligt for kommunerne at stille krav om 33 procent almene boliger i nye lokalplaner, hvis ministeren ikke er klar til at sikre rammerne? I Venstre mener vi i øvrigt, at det er rigeligt med 25 procent almene boliger i nye lokalplaner.

Klogt maksimumbeløb
Byggeriet er udfordret på stigende materialepriser, det har vi kunne registrere siden sommeren 2020, og i nogen grad stigende udgifter til lønninger.

Det siger sig selv, at når der politisk er et maksimumbeløb, hvilket i øvrigt er klogt, men at man samtidig ikke forholder sig til, at byggeomkostningerne tordner i vejret, så går det almene byggeri i stå. Det private og det almene vil jo gerne arbejde sammen, men det kræver, at økonomien er i orden.

Der er trods alt grænser for, hvor meget de almene boligselskaber og private bygherrer, der typisk sammen står for opførelsen, kan trylle.

Hvor meget mener ministeren, der kan spares væk? Hvis vi stadigvæk skal have boliger og boligområder, der har en kvalitet, der gør dem til et godt sted at bo?

Gode takter fra BL
Flere aktører fra den almene sektor har været ude og påpege udfordringen. At vi står i en "akut situation – der spærrer for alment nybyggeri". Det vil sige, medmindre vi gør noget.

Vicedirektøren i BL, Solveig Råberg Tingey har nævnt muligheden for, at der kan gøres brug af et midlertidigt gennemførelsesbidrag til at dække ekstraudgifterne til materialepriser, uden at det betyder øgede huslejer eller højere maksimumbeløb. Ligeledes har BL udtalt, at udgifterne kan dækkes af Landsbyggefonden, så det ikke belaster de offentlige finanser.

BL's løsning, mener vi i Venstre, kunne være værd at se på, så ikke alt alment byggeri ender med at gå i stå og bliver sat på standby. Ligesom vi også er optaget af, om et midlertidigt gennemførelsesbidrag kunne være med til at sikre, at der stadigvæk kan bygges med øje for den grønne omstilling – også i den almene sektor.

Med alt det, der bliver talt om alment byggeri fra regeringens side, kan det overraske, at der ikke er blevet set på den konkrete udfordring, som den almene sektor står i.

Sektoren har spillet ud. Lad os nu politisk få set på, hvad der kan lade sig gøre under hensyn til, at vi skal have boliger, der giver borgerne valgmuligheder – og gode hjem.

{{toplink}}

Forrige artikel CFBU: Giv beboere i udsatte boligområder lige deltagelsesmuligheder i samfundslivet CFBU: Giv beboere i udsatte boligområder lige deltagelsesmuligheder i samfundslivet Næste artikel Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Lovgivning står i vejen for Danmarks klimatilpasning Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Lovgivning står i vejen for Danmarks klimatilpasning