Danske Byggecentre: Byggepriserne er ingen undskyldning for at udskyde alment boligbyggeri

Når de almene byggeprojekter skrinlægges med høje omkostninger på byggematerialer og håndværkere som undskyldning, skyldes det, at man fra regeringen glemmer at se byggebranchen som del af et globalt setup.

Det er nemlig vigtigt at erkende, at den danske byggebranche er en del af et globalt kredsløb, hvor ændringer rundt omkring i verden kan forårsage store udsving på for eksempel materialepriserne i Danmark.

Derfor er der ingen anden udvej end at hæve rammebeløbet. For sagen er den, at vi ikke kun i Danmark har vores gang i byggebranchen.

Nej, det har man faktisk i store dele af verden. Det betyder, at efterspørgslen på håndværkere og byggematerialer stiger som konsekvens heraf.

Læg dertil, at coronakrisen ikke kun har sat gang i den danske byggebranche, den har også betydet, at flere fabrikker og materialeproducenter i længere perioder har været nødsaget til at nedlukke.

Da de så endelig fik gang i produktionen, oplevede de logistikproblemer, der stadig besværliggør transporten og leverancer af materialer.

Vi må altså konstatere, at coronakrisen vil sætte varige spor på den globale produktion og leverance af materialer, og det vil næppe ændre sig foreløbig.

Mangel på byggematerialer

Kigger vi på de stigende håndværkerpriser, er forklaringen den sammen, nemlig udbud og efterspørgsel.

Derfor er udsigten til stabile lønninger til håndværkerne heller ikke noget, som vi kan forvente lige foreløbig. Her er situationen den, at manglen på faglært arbejdskraft er så stor i byggebranchen, at 41 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen oplever mangel på arbejdskraft som yderligere en produktionsbegrænsning.

Situationen for byggematerialerne er den samme. Det globale byggeboom presser priserne i vejret, corona har midlertidigt lukket producenter, og transportsektoren har været ramt af restriktioner, der har besværliggjort transporten af varer på tværs af landegrænser.

Nogle materialer har været ekstraramt af prisstigninger. Her taler jeg særligt om træ, jern, stål og isolering. Kigger vi på træet, skyldes de høje prisstigninger blandet andet, at USA og Kina har støvsuget det europæiske marked.

Her bærer den lille barkbille en stor del af ansvaret, den var skyld i, at 14,5 millioner hektar skov i Canada er blevet ødelagt med det resultat, at man i dag oplever en markant mangel på træ i Nordamerika.

Der bliver i dag eksporteret så meget europæisk træ, særligt til Kina, at man i Belgien har foreslået at gøre træ til et "strategisk vigtigt råmateriale" med det formål at mindske eksporten og beholde forarbejdningsprocessen i EU. Dels fordi man frygter, at EU-landende vil mangle træ til den grønne omstilling af byggebranchen.

Det offentlige skal gå forrest

Træ er med andre ord blevet en globalt efterspurgt vare, og prisen er fulgt med efterspørgslen.

Vi ved erfaringsmæssigt, at et marked skal bruge tid på at normalisere sig efter voldsomme udsving. Sammenlægger vi det med de aktuelle globale tendenser, forventer vi ikke at se store fald i materialepriserne.

Spørger man rundt i byggebranchen, er forventningerne den samme, nemlig at prisstigningerne vil efterlade et varigt aftryk, og at materialepriserne næppe finder tilbage til samme niveau som tidligere. I hvert fald ikke foreløbigt.

Det efterlader regeringen med følgende spørgsmål: Forventer man et snarligt og betydeligt fald i aktiviteterne i byggebranchen, både globalt og nationalt? Hvis svaret er nej, er spørgsmålet, hvor længe vi i så fald skal vente på flere almene boliger?

Mit råd til regeringen er at hæve rammebeløbet og at komme i gang med at bygge de planlagte almene boliger. Dels fordi jeg ikke forventer noget fald i priserne på hverken håndværkere eller materialer – og fordi de almene boliger er et oplagt sted for det offentlige at gå forrest i den grønne omstilling ved at bygge bæredygtige boliger.

debat@altinget.dk